Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Barsel for timelønnede og ledige

Du kan kun være timelønnet, hvis dit ugentlige timetal er mindre end 8.

Timelønnede følger reglerne for barsel og adoption for ledige, dvs. reglerne i ligebehandlingsloven og dagpengeloven.

Du har som mor ret til at gå på graviditetsorlov med barselsdagpenge fra kommunen 4 uger før termin.

Herudover har du ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen med barselsdagpenge fra kommunen.

Efter barselsorloven har du ret til forældreorlov i 32 uger.

Som far har du ret til fædreorlov i 2 uger efter fødslen samt til 32 ugers forældreorlov.

Forældrene har tilsammen kun ret til 32 ugers dagpenge til at holde forældreorlov. I skal derfor fordele pengene imellem jer - men i har hver for sig ret til at holde 32 ugers orlov.

Du kan se en oversigt over retten til fravær og dagpenge i skemaet herunder. Skemaet viser det antal uger før og efter fødslen, hvor du som mor eller far har ret til fravær og dagpenge.

 

Oversigt
Skematisk oversigt over retten til dagpenge efter barselloven
Retten til fravær lov
Skematisk oversigt over retten til fravær efter barselloven

 

Udover de grundlæggende rettigheder har du - ligesom fastansatte bioanalytikere - mulighed for at afholde fleksibel barselsorlov. Det kan du læse mere om i de pjecer, du kan hente ved at klikke på linkene til højre herfor.

Hvis du er ledig, og har brug for hjælp i forbindelse med barselsorlov, skal du henvende dig til DSA - Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse. Du kan finde DSA via deres hjemmeside www.dsa-akasse.dk »




Overenskomster og aftaler
SygehusansatteStatsansattePraksisbioanalytikere
Pjecer og love om barsel
Beskæftigelsesministeriet