Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Faderen er reserveret ret til barselsorlov med løn i 6 uger indenfor 46 uger efter fødslen

Ud over de to ugers fædreorlov med løn efter fødslen, har faderen en reserveret ret til barselsorlov med løn i 6 uger indenfor 46 uger efter fødslen. Orloven regnes fra dagen efter fødslen.

Som fader skal du inden 8 uger efter fødslen meddele arbejdsgiver, hvornår du ønsker at afholde de 6 ugers barselsorlov. Ugerne afholdes i sammenhæng, med mindre I aftaler andet. De 6 uger kan godt placeres indenfor den 14. uge således, at faderen holder 8 uger samlet. Blot skal varslet overfor arbejdsgiveren være overholdt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten til løn i de reserverede uger falder bort, hvis de ikke afholdes, men kan naturligvis stadig holdes af den anden forælder med dagpenge.

Man skal have brugt hele sin lønnede del af orloven, før man kan holde orlov med dagpenge. Det betyder, at man f.eks. godt kan fordele orloven sådan, at moderen først tager sin lønnede orlov og derefter en periode med orlov kun med dagpenge, hvorefter faderen tager slutningen af orloven med løn. Orloven skal være holdt inden barnet bliver 46 (henholdsvis 54/60 uger), og der skal således være tale om et kontinuerligt forløb, hvor mindst én af forældrene hele tiden er på orlov med enten løn eller dagpenge.

Din arbejdsgiver får dagpengerefusion fra kommunen for de 6 uger.  Du skal være opmærksom på, at forældrenes samlede ret til dagpenge i 32 uger reduceres med de 6 ugers forældreorlov (samt de 6+6 ugers barselorlov), ialt 14 ugers dagpenge til fordeling til rest.


Faderen har ret til fædreorlov med løn i 2 uger efter fødslen
Forældrene har tilsammen ret til forældreorlov med løn i 6 uger efter barselsorloven
Begge forældre har ret til 32 ugers fravær (forældreorlov) efter barselsorloven, men I har kun ret til i alt 32 ugers dagpenge



Overenskomster og aftaler
SygehusansatteStatsansattePraksisbioanalytikere
Pjecer og love om barsel
Beskæftigelsesministeriet