Normperioden

Regionernes arbejdstidsaftale § 4

Normperioden er den tidsramme, som en arbejdsplan skal lægges indenfor. Normperiodens længde skal aftales lokalt og kan ikke være kortere end 4 uger. Hvis man ikke kan blive enige om længden af normperioden, er længden 14 uger.

Normtimetallet i en normperiode på f.eks. 14 uger er for en fuldtidsansat 14 x 37 timer = 518 timer. For en deltidsansat er normtimetallet forholdsmæssigt. Hvis du er ansat på 30 timer er normtimetallet i en normperiode på 14 uger 14 x 30 timer = 420 timer.

Når der forekommer en søgnehelligdag i en normperiode, skal dit normtimetal nedsættes.

Det vil sige, at en fuldtidsansat for hver søgnehelligdag, der ligger i en normperiode, skal have nedskrevet sit normtimetal med 7,4 timer. Dvs. at en fuldtidsansat, der i en normperiode på 14 uger normalt skulle arbejde i alt 518 timer, skal have fratrukket 2 x 7,4 timer, hvis der er 2 søgnehelligdage i perioden. Altså skal du i stedet planlægges med 503,2 timer i denne periode. 

Hvis der er tale om en deltidsansat fratrækkes en forholdsmæssig dagsnorm. Hvis du har 25 timer om ugen, er din gennemsnitlige dagsnorm: 25/37 x 7,4 = 5 timer.  Der fratrækkes altså 5 timer for hver søgnehelligdag.

Nedskrivningen af normtimetallet for søgnehelligdage skal ske ved starten af en normperiode, og det er arbejdsgiverens ansvar, at det sker. Hvis du har arbejdet for få timer ved afslutningen af en normperiode, fordi arbejdsgiveren ikke har udregnet normtimetallet korrekt, skal du ikke betale timerne tilbage. Hvis du har arbejdet for mange timer, fordi arbejdsgiveren har regnet forkert, så er det overarbejde (men du skal selvfølgelig selv have styr på frivillige bytter).

Hvis du skal på arbejde på en søgnehelligdag tæller de pågældende timer med i det samlede normtimetal for normperioden.