 |
||||||||||
| ANSÆTTELSELØNSTILLINGERFAGETUDDANNELSEFAGBLADETOPSLAGSTAVLEN | ||||||||||
Ændring af arbejdstiddbio får af og til henvendelser om konsekvenserne af at gå op eller ned i arbejdstid. Flere forhold påvirkes: Løn, pension, løn under ferie og evt. arbejdsløshedsdagpenge og efterlønssats. LønFørst og fremmest er det skift i arbejdstid midt i en måned, der kan give problemer: Hvis arbejdstiden ændres for andre dage end den 1. i en måned, skal lønnen udregnes på timebasis ifølge en aftale mellem de kommunale arbejdsgivere og KTO. Eksempel: En bioanalytiker arbejder 30 timer om ugen og har en månedsløn på 16.500 kr. Skiftet sker i september måned, der her indeholder 20 arbejdsdage. Bioanalytikeren arbejder 10 dage på 30 timer, og 10 dage på 32,5 efter den ny aftale. I alt udgør arbejdstiden i september måned 125 timer. Månedslønnen omregnet er 127 kr. i timen. Derfor bliver månedslønnen for denne måned 15.875 kr., altså noget mindre end sædvanligt. Årsagen er, at september måned er kortere og har færre arbejdsdage end gennemsnittet, som er ca. 22 arbejdsdage. Hvis skiftet var sket i en anden måned, kunne resultatet have været forholdsmæssigt større løn. Man skal altså sørge for at undersøge antal arbejdsdage i den konkrete måned, før man siger ja til en ændring af arbejdstid på andre tidspunkter end den 1. i en måned. FerieFor sygehusansatte, hvor man følger Ferieaftalen, er en anden konsekvens af ændring af arbejdstid på samme arbejdsplads, at løn under ferie bestemmes af beskæftigelsesgrad på ferietidspunktet. Går man op i tid, følger løn under ferie med; går man ned i tid, gør lønnen under ferien også tilsvarende ned. Statsansattes løn under ferie bestemmes af lønnen på optjeningstidspunktet. For privatansatte, hvor man udelukkende følger ferieloven, reguleres lønnen under ferie i de tilfælde, hvor ens gennemsnitlige arbejdstid på ferietidspuntet afvigere med mere end 20 % i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid. PensionFør man går ned i arbejdstid, er det altid vigtigt at kontakte PKA (www.pka.dk) for at få foretaget en beregning af konsekvenserne af det valg, man har truffet. Alders- og invalidepensionsdækningen påvirkes omgående. Det er muligt selv at indbetale differencen med skattefradrag og dermed sikre pensionens niveau. Hvis man går ned i tid i forbindelse med aftrapning til efterløn, er det værd at undersøge, hvilken seniorpolitik, der er gældende på arbejdspladsen, fordi rammeaftalen for ansatte i amter og H:S sikrer en egentlig ret til opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag, hvis man har en seniorstilling. Se rammeaftale om seniorpolitik og kontakt kredsen om lokalaftaler på området. Arbejdsløshedsdagpenge og efterlønDet er en udbredt misforståelse, at der skal 30 timers arbejde til at få maximum sats - det er ikke tilfældet. Det afgørende er dels forsikringsgrad - fuldtid eller deltid - dels et spørgsmål om bruttoindtægtens størrelse. Timetallet spiller ind i forhold til optjening af skattepræmie ved at udskyde overgang til efterløn. Det sikreste er at kontakte DSA for udførlig vejledning, før der træffes beslutninger, se www.dsa-akasse.dk |
||||