Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Lederen og arbejdsmiljøet

Her kan du læse om ledelsens betydning for en god arbejdsmiljøkultur.

Ledelsen spiller en meget vigtig rolle i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og holdningen til arbejdsmiljøet på virksomheden og på den enkelte arbejdsplads. Det kalder vi fremover for arbejdsmiljøkulturen.

Arbejdsmiljøkulturen

Nogle af de vigtigste faktorer for arbejdsmiljøarbejdet er: .

For hele virksomheden

• at virksomhedens mål for arbejdsmiljø / arbejdsmiljøpolitik bliver rodfæstet hele vejen ned gennem organisationen
• at virksomheden erkender at arbejdsmiljø er et linieansvar, som skal have ledelsens opmærksomhed i det daglige arbejde
• ledelsens samarbejde med og værdsættelse af sikkerhedsorganisationen. Herunder fastlæggelse af hvilket niveau for arbejdsmiljøet der skal være i virksomheden / afdelingen – og hvordan man har tænkt sig at nå det ønskede niveau

På afdelingen

• det engagement ledelsen i det daglige lægger i arbejdsmiljøarbejdet
• forståelse for at det er en ledelsesmæssig opgave at sørge for konsekvent reaktion, hvis retningslinier og beslutninger på arbejdsmiljøområdet ikke bliver efterlevet
• måden hvorpå arbejdsmiljøet integreres i alle hjørner af det daglige arbejde
• prioritering af arbejdsmiljøarbejdet i forhold til analysearbejdet (på laboratoriet)
• sikring af at virksomhedens arbejdsmiljøpolitik bliver integreret i hele organisationen gennem processer, som inddrager alle medarbejdere. Arbejdsmiljøet skal blive til en fællesopgave for ledelsen og medarbejderne, der skal have ejerskab til de beslutninger og aktiviteter, der bliver gennemført
• at indse, at det kan være hensigtsmæssigt at træne samtlige ansatte til at ”bære arbejdsmiljøbriller” og derigennem være opmærksom på arbejdsmiljøet i det daglige. – Kun derved kan forebyggelse komme i højsædet.




Læs mere om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet
at.dk
Branchearbejdsmiljørådet:
BAR-sosu.dk
BAR om arbejdsmiljø
etsundtarbejdsliv.dksund-hud.dkarbejdsmiljoweb.dk
Videncenter for Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljoviden.dkarbejdsmiljobutikken.dk
Personaleweb:
personaleweb.dk
Arbejdsskadestyrelsen
ask.dk
Statens Institut for Strålehygiejne
sis.dk