Ansættelse med rådighedstjeneste

Bioanalytikere kan ikke pålægges en bestemt vagtform ved ansættelsen.

dbio har i de senere år haft enkelte problemer med sygehusadministrationer, som af besparelsesgrunde udelukkende vil benytte vagt fra hjemmet (som giver 20 min. pr. time, mens vagt fra vagtværelse giver 45 min. pr. time).

Der har været eksempler på følgende:

1. Der er i ansættelsessituationen stillet krav om, at den ansatte kan påtage sig vagt fra hjemmet og således har bolig i relativ kort afstand fra laboratoriet
2. Der er tilbudt ansatte, med lang afstand til laboratoriet, et vagtværelse men med fortsat honorering af vagt fra hjemmet som forudsætning
3. Det er overfor ansatte påpeget, at en flytning, der indebærer at den pågældende ikke længere kan opfylde betingelserne for vagt fra hjem inklusive hidtidig transportform, kan medføre, at ansættelsesforholdet tages op til overvejelse.

Alle 3 eksempler er i strid med overenskomsten.

Ad 1:

Ved overenskomstforhandlingerne har arbejdsgiversiden givet tilsagn om, at rådighedstjenesteformen ikke berettiger til at benytte bopælskriterie ved ansættelsen. Det vil sige: hvis et sygehus har behov for, at bioanalytikerne møder f.eks. senest ½ time efter tilkaldelsen, så kan sygehuset ikke forlange, at alle bioanalytikere skal have vagt fra hjemmet. Vagtformen kan i et sådan tilfælde kun afgøres konkret ud fra transporttiden.

I bemærkningerne til arbejdstidsaftalens § 17, stk. 4 (Amtsrådsforeningen) anvises institutionernes muligheder i de situationer, hvor rådighedstjeneste fra hjem ikke kan tilrettelægges:

"I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.

Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxa eller lignende

Omtalte tilladelse får det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet."

Ad 2:

I relation til dette eksempel vil en honorering af reel vagt fra vagtværelse med en værdi svarende til vagt fra hjem være brud på overenskomsten, også selv om den ansatte "frivilligt" går med til dette.

Ad 3:

Trusler om eller gennemførelse af afskedigelse af ansatte, der flytter udenfor "vagt fra hjemmet"-radius, som nævnt i eksempel 3 vil også være overenskomststridigt.

Ovennævnte eksempler kan altså stoppes med overenskomsten. Langt sværere er det at håndtere den skjulte læggen vægt på bopælsafstanden, som kan forekomme i ansættelsesudvalg på laboratorierne. I denne forbindelse er det vigtigt, at alle bioanalytikere modvirker en sådan tendens, da der ellers på længere sigt kan blive tale om enten en dårligere aflønning af rådighedstjeneste fra vagtværelse, eller kraftige begrænsninger i bopælsmuligheder.