Ansættelsesaftale
En ansættelsesaftale er som udgangspunkt bindende, selv om den kun er indgået mundtligt.
Arbejdsgiveren skal dog forpligtet til at bekræfte alle væsentlige ansættelsesvilkår skriftligt i et ansættelsesbrev. Det følger af lov om ansættelsesbeviser og overenskomsternes aftaler om ansættelsesbreve.
Ansat i regionerne
For ansatte på sygehusene gælder "Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet" (aftalen om ansættelsesbreve)
Formålet med ansættelsesbrevet er at undgå usikkerhed om, hvad der er ret og pligt i ansættelsesforholdet.
I følge aftalen om ansættelsesbreve med regionerne skal du som udgangspunkt have dit ansættelsesbrev ved stillingens tiltrædelse. Ansættelsesbrevet skal i alle tilfælde være dig i hænde senest en måned efter ansæt-telsesaftalens indgåelse.
Overholdes det ikke, skal du eller din tilidsrepræsentant skriftligt bede om at få dit ansættelsesbrev i hænde. Herefter skal arbejdsgiveren svare indenfor 15 dage fra modtagelsen af kravet.
Hvis arbejdsgiveren ikke overholder denne frist, kan dbio rejse en sag overfor arbejdsgiveren og stille krav om udbetaling af en godtgørelse til dig.
Væsentlige vilkår
Dit ansættelsesbrev skal i følge aftalen mindst indeholde oplysninger om følgende punkter:
- hvem der er arbejdsgiver, og hvem der er arbejdstager
- arbejdsstedets beliggenhed
- beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
- ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
- ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse
- Evt. ansættelseskvote og eventuel forpligtelse til at bebo en tjenestebolig
- Bestemmelser om ferie, opsigelsesvarsler, løn, grundløn, pension mv., udbetalingsterminer og arbejdstid eller en henvisning til gældende love, vedtægter, administrative bestemmelser, overenskomster eller aftaler herom
Ansættelsesbrevet skal herudover indeholde andre bestemmelser, der er væsentlige for ansættelsesforholdet.
Ved vurderingen af, hvad der er væsentligt, kan der lægges vægt på de vilkår, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om.
Hvis der sker ændringer i punkterne 1 - 6 skal det skriftligt meddeles dig så hurtigt som muligt og senest en måned efter at ændringern er trådt i kraft.
Ansat i det private
Hvis du er ansat i det private er du som udgangspunkt alene omfattet af reglerne i lov om ansættelsesbeviser i stedet for aftalen om ansættelsesbreve. Der kan være afvigelser fra det ovenfor anførte.