16. januar 2012

Brug livstilstests – med etik og omtanke

I dagens Danmark hører vi ofte om kommunikations strategi – og lur mig, om ikke det er meget bevidst fra dagbladet Politikens side, at jeg nytårsdag ser overskriften: ”Slidte celler sladrer om dårlig livstil” på forsiden af avisen. På Herlev Hospital har man udviklet en måde, hvorpå man kan måle nedslidningen af vore celler ved at teste længen af telomerer. På den baggrund konkluderer forskerne, at en fjerdedel af voksne danskere vil dø før tid.
Lige netop nytårsdag er denne test ikke nødvendig for rigtig mange af os. Vi kan føle og mærke resultatet af nytårsaften.

Spørgsmålet er, om ikke vi altid kan føle og mærke resultatet af dårlig livsstil. Skal der nødvendigvis et tal på? Skal der foretages en test? – og hvis der skal, hvad er budskabet? Det samme som jeg føler mig frem til denne nytårsdag: Spis sundere, løb mere og sov bedre.
25% af den voksne befolkning har slidte celler og vil statistisk dø tidligere og være mere udsat for eksempelvis hjertekarsygdomme og diabetes. Derfor er sundhedsminister Astrid Krag begejstret og ser i testen et godt redskab i forhold til forebyggelse. - Jeg derimod, er mere på linje med formanden for Etisk Råd, Jakob Birkler, der stiller spørgsmål ved om denne viden kan bruges af den enkelte borger. Kan testen give den ønskede effekt: at ændre livsstil eller giver den tværtimod en rigtig dårlig livskvalitet.

Jeg bliver desuden rigtig bekymret, når der i artiklen står: Hvornår kommer der en ”husmandsudgave” af celleslitagetesten på markedet? Om et par år, er det optimistiske svar. Det er ikke tidshorisonten, men udtrykket ”husmandstest”, der støder min faglighed. En test baseret på dna-undersøgelser er ikke en ”husmandstest” og slet ikke, når det for mig signalerer en test, som du lige kan få lavet henne i fitnesscentret samtidig med at få målt fedtprocenten.
En test, der kan forudsige din livslængde og risiko for sygdomme, bør tages og udføres i et regi, hvor analysekvaliteten er i top og hvor den efterfølgende rådgivning foretages hos egen læge, gerne i samarbejde med bioanalytikere.

Hvis sundhedsvæsenet gerne vil have en test, der siger noget meget konkret om livsstil vil jeg derimod gerne støtte Diabetesforeningen, der foreslår, at alle 40-årige testes for type 2 diabetes. Her er det den en veludviklede test HbA1c, som anvendes – og ikke en husmandstest – og det er muligt at iværksætte behandling. Hvis en sådan screening starter nu, vil den kunne være med til at afdække ikke kun type 2 diabetes, men også sige noget om, hvilken betydning det har, når man går tæt på den enkelte og forudsiger noget om kommende sygdom og livslængde – det vil være spændende at inddrage en etisk vinkel fra starten: ”Giver det et bedre liv?” ”Et bedre liv for den enkelte?” Eller forringer vi ”det gode liv” og spolerer livsglæden?
Bliver vi et folk, der i ren forebyggelses-iver glemmer at leve?

I artiklen står der, at Astrid Krag afholder møder med relevante aktører i forhold til forebyggelse. Jeg vil gerne opfordre Danske Bioanalytikere til at invitere sig selv, hvis ministeren har glemt at sende invitationen. Vi kan byde ind bioanalytikerfaglighed i forhold til diagnostik og forebyggelse. Det er noget helt andet end en husmandstest.

Mette Thomsen, Regionsformand i Region Midtjylland og medlem af Fagetisk Nævn