April 2019: Sundhedsministeren sender nu selv bud efter bioanalytikerne. Yes!

Ketchup-effekten kaldes det. Man banker nok så målrettet på bunden af flasken og intet sker.

Men så …! Jeg har på denne plads beskrevet dbio’s mange og i lang tid forgæves bestræbelser for at blive hørt i forbindelse med regeringens kommende sundhedsreform.

Og om hvordan vi så lige pludselig blev indkaldt til visit hos Sundhedsministeren og Ministeren for Offentlig Innovation.

Her er så næste skridt – og det er stort: Den 26. februar modtog jeg en mail fra Ellen Trane Nørby, hvor hun takkede for de konkrete input, vi havde præsenteret på mødet med hende og Sophie Løhde. Hun ville nu bede hendes eget ministerium og de relevante styrelser om at indkalde os til endnu et møde, hvor vi skal drøfte, hvordan bioanalytikernes kompetencer kan bruges endnu bedre og med en mere fleksibel opgaveløsning som mål.

Og så den sætning, der gør mailen særlig interessant:

”Jeg er derfor også som udgangspunkt positivt indstillet over for jeres forslag om, at bioanalytikere kan tildeles et forbeholdt virksomhedsområde.”

Det betyder, at bioanalytikere inden for visse rammer kan få lov til selv at ordinere blodprøver og analyser uden at skulle besvære en læge først. Det har vi arbejdet på i mange år – uden at opnå særlig megen lydhørhed.

Den ret vil netop gøre opgaveløsningen lettere ude i fx almen praksis, hvis opfølgning på kronikere kan lægges helt over i bioanalytikernes kompetente hænder.

Som I kan læse her i bladet, er praksisbioanalytikerne ret vilde med at arbejde selvstændigt, så det burde være en ren vinder.

Det samme regner jeg med, at bioanalytikere, der har deres gang på medicinske afdelinger, vil synes. Det giver ikke altid mening, fx midt om natten, at skulle vente på en fortravlet turnuslæge, der kan rekvirere en presserende rutineblodprøve til justering af en given behandling. En bioanalytiker vil som regel vide, hvad der er brug for. Derfor er det også opløftende, at en anden artikel kan fortælle, at bioanalytikerne i Hospitalsenheden Vest har fået overbevist sygehusledelsen om, at det er en dårlig idé, at lade plejepersonalet tage blodprøver. For meget spildtid og for dårlig prøvekvalitet. Samme konklusion er man kommet til andre steder, og det beviser endnu engang, at blodprøvetagningen stadig udgør en central del af vores kernefaglighed.

Hvis vi i en eller anden form får tildelt ”forbeholdt virksomhedsområde”, som det hedder, er det ikke mindre relevant; optimal analysekvalitet forudsætter optimal prøvekvalitet. Den sammenhæng skal vi hele tiden sørge for at have os for øje.

LinkedIn Email Twitter