Oktober 2013

Gode takter - men på en falsk melodi

Først et hjertesuk af de mellemstore; hvorfor skal vi altid diskutere produktivitet ud fra myten om den ”ufleksible og ineffektive” offentlige sektor? Som en modsætning til det private erhvervsliv, hvor det angiveligt blomstrer med lutter innovativ dynamik?

 

Hvor ville det være rart, hvis der snart bredte sig en solid viden om, at det danske sundhedsvæsen ikke bare fornyer sig på livet løs, men rent faktisk har haft en produktivitetsstigning på 12 procent, siden vi strejkede ved OK08 og frem til 2011. Altså en stigning, der var højere end i den private sektor.

 

Jeg synes, at I ansatte i sundhedsvæsenet skal have den ros herfra – når det nu skorter på at få den fra mere officielt hold. Det var i alt fald ikke den underlægningsmusik jeg hørte, da Produktivitetskommissionen fremlagde sine seneste anbefalinger i begyndelsen af september. Det var tilbage til den gamle, trælse melodi om, at der på alle stræk af den offentlige sektor skjuler sig en jættestor rationaliseringsgevinst, som ingen hidtil har fået øjet på.

 

Mange af anbefalingerne er jeg slet ikke uenig i. Der er flere gode takter i udspillet.

 

Og endnu engang: Vi er faktisk i fuld gang. Fx når det gælder arbejdstidsregler, hvor kommissionen efterlyser mere fleksibilitet. Jamen, det går vi helt ind for. Derfor har vi for flere år siden åbnet for, at der kan indgås lokale aftaler på de enkelte arbejdspladser. Vi ser ligeledes gerne fælles-aftaler med andre faggrupper, hvis det kan gavne sagen. Kommissionen ønsker mere brug af resultatløn; i dbio har vi ingen modstand mod decentral løndannelse. Vi tager det faktisk så alvorligt, at vores tillidsrepræsentanter kæmper bravt for sagen for at undgå, at arbejdsgiverne ikke bare inddrager penge fra puljen, når en medarbejder med tillæg forlader arbejdspladsen.

 

Det holder ofte hårdt, skal vi hilse og sige.

 

Væk med produktivitetshæmmende bureaukrati, lyder det fra eksperterne i kommissionen. Yes! Det har vi jo råbt højt om i mange år. Det kræver ledere i det offentlige, der får lov til at være ledere af gavn og ikke kun af navn. Vores ledere ville kunne give det faglige initiativ tilbage til medarbejderne, ganske enkelt fordi de har tillid til, at medarbejderne kan løfte ansvaret. Dér ligger produktivitets-”guldet” gemt, hvis I spørger mig.

 

Som lønmodtagere og deres repræsentanter bliver vi ofte bedt om at være med til at tage et ansvar for økonomien. Det gør vi også. Men så kan vi vel til gengæld kræve, at beslutningstagerne bruger de aftaler, vi har indgået, bruger vores faglighed og i øvrigt viser os den tillid, vi har gjort os fortjent til.

 

BERT ASBILD

Formand for Danske Bioanalytikere 

LinkedIn Email Twitter