Januar 2013

Det er lidt af et paradoks; den holdning til medarbejderne, som Danske Regioners overenskomstkrav til Sundhedskartellet er udtryk for, går frontalt imod alt det, de ellers har lært på diverse dyre lederuddannelser. Der får de nemlig at vide, at man skaber motivation og engagement i en organisation ved at give medarbejderne ansvar og indflydelse. Det befordrer trivsel og et sundt arbejdsmiljø og har betydning for produktiviteten.

 

Som I kan læse på side 8 og 9 i dette nummer af fagbladet, lyder kravene fra den anden side af forhandlingsbordet forud for OK-13 imidlertid, at de ønsker at give lederne stærkt udvidede beføjelser på flere områder. Med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdstiden lyder det fx, at et varsel om omlægning af planlagt tjeneste godt kan komme ned under de nuværende 24 timer. Det er virkelig at stramme grebet! Og når det gælder forhandling af lokalløn, er det fremsat som et krav, at det skal kunne ske uden tillidsrepræsentanternes eller fagforeningernes indblanding. Dem ønsker arbejdsgiverne desuden stækket ved at tage luften ud af MED-udvalgenes indflydelse og ved at begrænse antallet af tillidsrepræsentanter.     
 
Og der er endnu et paradoks; faktisk har både Sundhedskartellet og regionerne det selv samme erklærede mål – nemlig at skabe højere kvalitet og mere effektivitet i sundhedsvæsenet.
Jeg finder det derfor dybt beskæmmende at høre så gammeldags en retorik fra vores arbejdsgivere. Den kompaskurs, de med disse krav har stukket ud for vores sundhedsvæsen, fører i den stikmodsatte retning. De mener, at mere og bedre ledelse ikke indebærer inddragelse af medarbejderne. Vi ser medindflydelse og trivsel som et middel til at nå det fælles mål.
 
Og jeg fatter faktisk ikke, at vores modpart overhovedet vil være det bekendt. Jo, vi befinder os midt i en økonomisk krise. Og jo, vi – som resten af samfundet – er indstillet på at udvise tilbageholdenhed indenfor rimelighedens grænse. Men hvornår har man kunnet skabe højere produktivitet pr. dekret? Hvem har kunnet diktere et godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær? Og det er vist aldrig sket, at nogen har kunnet motivere til den nødvendige innovation og det livgivende engagement ved at tage initiativet væk fra de, der skal møde patienterne.
 
Det er stærke ord fra min side. Men jeg mener det alvorligt; på især disse tre punkter viser forhandlings-kompasset desværre ”katastrofe”.
 
Jeg sværger på, at vi vil bruge alle midler på at overbevise sygehusejerne om, at de får langt mere ud af medarbejderne ved at vise tillid, afgive ansvar og i øvrigt lade de faglige organisationer være aktive, ansvarlige medspillere.     
   

Bert Asbild

Formand for Danske Bioanalytikere
 
           
Kommentarer
Afsender Indlæg
Hanne Præst Pedersen Indlæg : 07. januar 2013 20:35
 
Kære Bert
STÅ FAST, det er uhyrlig læsning. Desværre allerede en indstilling vi mærker ude på arbejdspladserne. Her kan vi da heldigvis henvise til overenskomsten og får så rettet op på diverse tiltag.
Det skal vi kunne blive ved med, så STÅ FAST på de goder vi har tilkæmpet og kan vi ikke få det bedre, så lad gå, men værre vil vi ikke accepterer.
LinkedIn Email Twitter