Juni / Juli 2011

​For nyligt modtog vi formænd for dbio et vigtigt brev. Det var en appel og en opsang. Ikke at forveksle med en ’klagesang’.

 

Afsenderne var ni navngivne fællestillidsrepræsentanter fra bioanalytikerarbejdspladser i Region Hovedstaden. De rapporterer, at de seneste års besparelser og fyringer har sendt arbejdsmiljøet i gulvet med en ordentlig knock out, som påvirker deres kollegaer så voldsomt, at flere er ved at gå ned med stress.

 

Tillidsrepræsentanterne opfordrer til, at dbio og de øvrige sundhedsfaglige organisationer dokumenterer forholdene og sørger for at få sat offentligt fokus på problemerne. Og dermed presser og forpligter politikerne til at passe på de offentligt ansatte.
Når vi får den slags direkte meldinger ude fra ’felten’, skal vi spidse øren. Vi har ganske vist hørt lignende historier over mange år, men mest ”på vandrørene”, som lokale anekdoter, som noget, man kunne håbe var forbigående. Vi har også løbende, og efter bedste evne, forsøgt at råbe såvel sygehusejere som politikere op.


Nu har vi, ikke mindst i sundhedsvæsnet, levet med omstruktureringer, nedskæringer og massive produktivitetsstigninger i flere årtier. Det er desværre ikke noget, der ser ud til at gå over, og arbejdsrelateret stress er efterhånden blevet anerkendt som en epidemi, der griber om sig.


Det er derfor et sundhedstegn, når de personer, der er sat i verden til at værne om deres kollegers ve og vilkår, ikke blot resignerer og tilpasser sig, men tager bladet fra munden på vegne af bioanalytikere, ja, hospitalsansatte, i hele nationen.


Som I kan læse i referatet fra sidste måneds møde i dbios hovedbestyrelse, er det da også en sag, der ligger os meget på sinde. Jeg har selv sat emnet på dagsordenen i Sundhedskartellet, som nu vil bestille ekstra statistisk materiale, der muligvis kan påvise, hvor mange stillinger der er tabt, antallet af løsarbejdere og om flere medarbejdere bliver langtidssygemeldte.  Jeg har naturligvis tænkt mig fortsat at nævne presset på medarbejderne, så snart jeg har et politiker- eller embedsmands-øre indenfor rækkevidde.


Men den store konkrete indsats – kan kun I selv foretage. I jeres samarbejdsudvalg. I konstant dialog med jeres ledere. Ved at lægge pres på jeres regionalpolitikere og sygehusledelser. Med de fakta og argumenter, der kan fremskaffes. Ja, vi lever i barske tider. Der skal konstant kæmpes for at bevare de rettigheder og vilkår, vi som lønmodtagere har. Tak til jer tillidsfolk, der dagligt går i spidsen! 
      
      
BERT ASBILD
Formand for Danske Bioanalytikere  

LinkedIn Email Twitter