Søg og skab job i praksis

Bioanalytikerstillinger i almen praksis er eftertragtede, men hvordan får du foden indenfor hos de praktiserende læger? Herunder får du syv alternative bud på en genvej til et job i det borgernære sundhedsvæsen.

Af Helle Broberg Nielsen, journalist


​"Jeg solgte mit budskab"

 

PER SVENDSEN, eneste praksispersonale i
en tomandspraksis. Siden 2006. ÅLBORG.Udklip_PER.PNG
 
"Der skulle ske noget nyt; i mit forhenværende job som produktspecialist for Astra Zeneca var jeg ved at være træt af lange arbejdsdage og megen rejseri. Det var ikke længere foreneligt med mit familieliv, men jeg ønskede heller ikke at komme tilbage som bioanalytiker på en stor sygehusafdeling.
 
Jeg kendte en del praksislæger fra mit tidligere job, så jeg bestemte mig for at kontakte en af dem, jeg havde et rigtig godt forhold til. Han havde på det tidspunkt en solopraksis, kun med en sekretær. Jeg havde lagt mærke til, at han ret ofte så noget brugt ud. Så jeg opsøgte ham en dag, hvor jeg vidste, at han havde haft sin sidste patient.
 
Og så solgte jeg mit budskab. Vi har et meget dynamisk forhold. Det stod fra starten klart, at jeg ikke bare skulle tage
blodprøver, ekg’er og foretage analysearbejde.
 
Vi har brugt meget tid på at udvikle vores service til patienterne. Blandt andet har min arbejdsgiver investeret i Doppler-apparatur til distal blodtryksmåling. Og vi har været på kursus i allergiudredning og tilbyder nu priktest til patienterne.
 
Ligesom jeg selv er blevet oplært i at bruge laserudstyr til smertebehandling og har tilegnet mig en del viden om akupunktur, så jeg kan hjælpe rygere med at stoppe og lette livet for migrænepatienter. Jeg stetoskoperer desuden lunger, står for INR-måling og andre sygepleje-, men altså også lægefaglige opgaver. Og så tager jeg telefoner…"
 

 
 

"God mulighed for selv at byde ind med opgaver"


PIA SCHULTZ-LORENTZEN, bioanalytiker
med praksismanagerfunktion i et stort lægehus.
Siden 2009. VARDE.pia_praksis.png

"I 2005-2006 var der nogle samarbejdsproblemer i mit daværende job som ledende bioanalytiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på
Esbjerg Sygehus, så jeg tænkte, at det var på tide at søge helt nye græsgange. Jeg skrev derfor en håndfuld uopfordrede ansøgninger
til forskellige lægehuse. Jeg fik ét afslag, men hørte ellers ikke en lyd og glemte mere eller mindre det hele.
 
I 2009 blev jeg så lige pludselig, ud af det blå, ringet op af én af de øvrige læger, der havde gemt min ansøgning. Han var nu gået i kompagniskab med tre kolleger og havde bygget et nyt lægehus og ville etablere et praksislaboratorium; de havde brug for en bioanalytiker. Selvom jeg i mellemtiden igen var blevet glad for mit job, lod jeg mig friste af chancen for at være med til at bygge noget nyt op.
 
Lægerne mente dog, at 30 timer om ugen var rigeligt til de bioanalytikeropgaver, de kunne se for sig. Det ville jeg ikke være med til, så jeg fik de 37. Og i løbet af det næste år måtte de da også ansætte endnu en bioanalytiker. Og her pr. 1. september i år har vi netop ansat endnu en. Lægehuset har fra 1. oktober i alt seks faste læger og to-tre skiftende uddannelseslæger.
 
I flere år har jeg arbejdet ca. en femtedel af tiden som dét, man nogle steder kalder praksismanager, altså med administrative opgaver. Den funktion er netop blevet udvidet med endnu en eftermiddag om ugen. Da jeg kom hertil, var der nogle ting, der ikke fungerede optimalt; personalemøderne, ferieplanlægningen, medarbejderkommunikationen, MUSsamtalerne, opfølgningen på indrapportering af utilsigtede hændelser, sikkerhedsarbejdet.

Det tog jeg op med lægerne, og man skal bare vide, at hvis man får øje på et problem i almen praksis og foreslår, at det bliver løst – ja, så får man ansvaret for det, hvis man ønsker det. Så der er god mulighed for at selv at byde ind med de opgaver, man synes giver mening."
 

 
 

"Jeg bliver vist en stor grad af tillid"

 
MALENE BENDTSEN, bioanalytiker ansat som lægesekretær i samarbejdspraksis med én læge som arbejdsgiver. Siden 2008. FAXE. malene-bendtsen.png
"Jeg havde næsten givet op. Jeg var dødtræt af at være på en kæmpestor klinisk biokemisk afdeling, hvor der bare blev mere og mere travlt. Jeg havde søgt flere opslåede stillinger som bioanalytiker i praksis, men havde ikke haft held med det.
 
Det var min mand, der pressede på, for at jeg søgte den stilling, jeg så endte med at få. Det var imidlertid som lægesekretær og på kun 20 timer om ugen, og jeg kunne slet ikke halvdelen af dét, der var nævnt af opgaver i opslaget.
 
Min arbejdsgiver studsede vist også lidt over, at sådan en som mig søgte stillingen. Men han var ikke bange for at afprøve en alternativ løsning. Det er den bedste beslutning nogensinde! Jeg fik med det samme lov til at få 30 timer om ugen.
 
Jeg arbejder sammen med en anden sekretær og en sygeplejerske og er med til at telefonvisitere patienterne om morgenen og planlægge dagens opgaver. Det er også mig, der tager mig af de årlige opfølgninger på p-piller og alt papirarbejdet – og det er en del! – ved første graviditetskonsultation. Jeg bliver vist en stor grad af tillid. Jeg bruger til gengæld næsten ikke mit bioanalytikerhåndværk, da vi har et lille satellitlaboratorium i vores kommunale sundhedscenter, som vi gerne vil understøtte.
 
Det bliver kun til urinstix, en crp og en blodprøve en gang imellem. Sommetider kører jeg også ud til en patient og tager prøver. Men det er mig, der er mest striks med, om prøverne er mærket korrekt, og om der bliver kørt månedlige kontroller på bedsideudstyret. Den slags, som bioanalytikere går meget op i. Der er sygeplejersker anderledes. Men vi supplerer hinanden fint.
 
Vi er et team og hjælper hinanden. Jeg kan slet ikke forestille mig at komme tilbage til en stor arbejdsplads i sygehussektoren."
 

 
 

"Jeg fik de 30 timer, jeg ønskede!"

 
BITTEN PETERSEN, ansat i kompagniskabspraksis med to læger. Siden 2012. RINGSTED. bitten-pedersen.png

"Der var to muligheder, da min daværende arbejdsplads skulle omstrukturere; enten kunne jeg blive på Klinisk Biokemisk Afdeling på Ringsted Sygehus og nøjes med fremover fortrinsvist at tage blodprøver. Eller jeg kunne flytte med til Slagelse Sygehus, hvor alt analysearbejdet skulle foregå. Ingen af de alternativer var attraktive for mig.
 
I stedet skrev jeg seks-syv uopfordrede ansøgninger til forskellige lægehuse her i Ringsted. Jeg udså mig dem, hvor jeg bedst kunne se mig selv arbejde. Jeg fik med det samme svar tilbage fra et lægehus, hvor de skrev, at de ville gemme mig i skuffen. En måned efter blev jeg kontaktet af det sted, hvor jeg nu arbejder.
 
De to læger var egentlig ude efter en bioanalytiker på otte timer om ugen; de havde faktisk haft et stillingsopslag i vores lokalsprøjte et halvt år i forvejen, men havde ikke fået nogen ansøgninger. De otte timer kunne jeg jo ikke rigtigt bruge til noget, så de gik med til 20 timer. Men jeg fik de 30 timer, jeg ønskede! I udgangspunktet var der tale om et vikariat på seks måneder.
 
Efter fire-fem måneder var jeg fastansat. Det er ikke den store laboratorievirksomhed, vi har, mest blodsukker, crp og INR; jeg tager måske op til seks blodprøver om dagen. Men jeg har været på flere kurser og fået oplæring i at give vacciner og B12-indsprøjtninger, lave øreskylninger, fryse fodvorter, foretage hals- og næsepodninger, fjerne sutur og clamps.
 
Jeg deler også sekretæropgaverne med lægesekretæren, så jeg passer desuden telefon, fører journaler, udskriver recepter, laver speciallægehenvisninger, står for lagerstyringen og betaler regninger. Lægehuset har tidligere haft sygeplejersker ansat, og jeg er ikke helt klar over, hvorfor de gik væk fra det. Men nu foretrækker de i alt fald denne personalesammensætning."
 

 
 

"Fint med det tværfaglige, men rart med bioanalytikerkolleger"

 
METTE KLIT ROSENBÆK JUHL, fastansat som den tredje bioanalytiker i stort lægehus. Var tidligere barselsvikar. VARDE. mette-juhl.png
 
"Allerede under uddannelsen fandt jeg ud af, at der var mulighed for at arbejde som bioanalytiker i praksis, men dengang kunne man ikke komme i praktik i et lægehus. Jeg var da også igennem to vikariater på forskellige hospitalsafdelinger – et på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Odense og et på Hæmatologi- og Biokemisk Afsnit i Kolding, hvor jeg desuden havde fået en fast stilling – før jeg fik en henvendelse om et barselsvikariat fra min nuværende arbejdsplads.
 
Jeg havde tidligere sendt dem en uopfordret ansøgning, da min kæreste og jeg bor i Esbjerg, og jeg gerne ville have et job tættere på. Jeg kendte til lægehuset, fra da jeg boede i Varde som studerende. Jeg vidste derfor, at de havde en bioanalytiker ansat. To, viste det sig. Jeg var i vikariatet i 11 måneder og fik derefter et vikariat på Klinisk Biokemisk Afdeling på Esbjerg Sygehus.
 
Midt i det ringede de endnu en gang og ”headhuntede” mig, denne gang til et fast job som den tredje bioanalytiker i praksislaboratoriet. Fra 1. oktober kommer der endnu en fast læge, så de bliver seks i alt plus to-tre uddannelseslæger. Der er da også meget andet praksispersonale; fem sygeplejersker og tre sekretærer.
 
Det tværfaglige samarbejde er rigtigt fint, men det er også virkeligt rart med bioanalytikerkolleger. Så er der mulighed for at vende et fagligt spørgsmål, hvis man er i tvivl."
 

 
 

"Mine ansvarsområder bliver bare flere og flere"

 
RIKKE IPSEN, eneste praksispersonale i solopraksis i et stort lægehus med fælles laboratorium. Siden 2009 – med et kort afbræk. KØGE. rikke-ipsen.png
"Da jeg første gang søgte ud i praksis, var det i en ren bioanalytikerstilling på 20 timer om ugen. Det var i det fælles laboratorium her i lægehuset Ellemarksvej Køge, som i dag omfatter fem solopraksisser og en dobbeltpraksis.
 
Jeg havde hørt, at de ’vistnok’ søgte, så jeg skyndte mig at kontakte dem. Der var bare ikke nok knald på det job, så jeg søgte tilbage på klinisk biokemi på Næstved Sygehus efter halvandet år. Desværre var man der lige i gang med at indføre nogle nye skrappe regler for håndhygiejne, som gav mig en meget alvorlig håndeksem.
 
Mens jeg var sygemeldt, kiggede jeg forbi i lægehuset til en kop kaffe hos mine gamle kolleger. Her kom jeg i snak med to læger, der dengang var sammen om en dobbeltpraksis. Deres sygeplejerske havde lige sagt op, og de spurgte, om jeg ikke kunne træde til, tage telefoner og den slags. Det var jo bedre end ikke at arbejde, tænkte jeg og slog til. Det var dét, jeg gjorde i et par måneder – talte i telefon – indtil min eksem var gået helt væk.
 
Så udviklede det sig derfra. Min arbejdsgiver, der nu driver praksissen alene, begyndte at spørge til, ’hvad en bioanalytiker egentlig kan’. Så jeg forklarede. Hun kunne se, at vi som faggruppe har en grundlæggende sygdomsforståelse, så hun har sørget for at sende mig på en del kurser for praksispersonale. Hun opfordrer mig i dén grad til at bruge de uddannelsesdage, der ligger i overenskomsten med PLA.
 
I dag tager jeg blodtryk, giver vacciner, laver allergiudredning, sårpleje og foretager diabetes-, KOL- og hypertension-kontroller samt giver kostvejledning. Mine ansvarsområder bliver bare flere og flere.
 
Bioanalytikerarbejdet som sådan er mere ad hoc, da vi har faste bioanalytikere ansat i laboratoriet. Men hvis de er gået hjem, går jeg sommetider selv ned og laver en analyse eller en mikroskopi. Jeg har tidligere været i praktik i mikrobiologien, så min arbejdsgiver spørger mig sommetider til råds. Hun er også helt tryg ved at lade mig overgive svar på laboratorieprøver til patienterne." 
 

 
 

"Hvis I har plads, tror jeg, at jeg vil passe rigtigt godt ind hos jer"

 
RIKKE BECH, bioanalytiker i stort lægehus med et laboratorium, hvor det p.t. er hende og en lægesekretær, der klarer laboratorieopgaverne.  Siden 2009. HORSENS. I 2017 headhuntet til andet lægehus i HEDENSTED.rikke-bech.png
 
"Jeg har tidligere været ansat på fertilitetsklinikken i Brædstrup, men de sidste år inden jeg fik mit tredje barn, var jeg dagplejemor. Det havde jeg besluttet at holde op med efter min barsel.
 
Til otteugers-undersøgelsen efter min fødsel sagde jeg, sådan lidt henkastet, til min praktiserende læge, at ’hvis I har plads, tror jeg, at jeg vil passe rigtig godt ind hos jer’. Lægehuset havde dengang allerede to bioanalytikere ansat, og jeg var jo på barsel, det var ikke sådan lige nu og her. Min læge svarede, at det ville hun da tænke over. Efter et års tid, da jeg var halvanden måned henne i et nyt vikariat på fertilitetsklinikken, ringede de pludselig fra lægehuset; de kunne tilbyde mig ca. 28 timer om ugen i et vikariat på tre måneder.
 
Tak, men nej tak! Min læge foreslog, at jeg kom ned, så vi kunne snakke om det. Spild af tid, fastholdt jeg. Så kom de tilbage med et meget bedre tilbud: 30 timer og et fast job. De to andre bioanalytikere var villige til at gå ned i tid, og så faldt det på plads.
 
Det er nu otte år siden, og i den mellemliggende tid har lægehuset være i gang med et generationsskifte. To læger er gået på pension, og en tredje er på vej. De to ældre bioanalytikere er gået på efterløn. Det betyder, at det er blevet lettere at komme igennem med forslag til bedre patientservice. Jeg måtte presse på, før lægerne gik med til, at vi selv tager os af INR-monitorering af patienter i Marevan-behandling.
 
Nu er det mig, der sidder med den opgave. Med lægehusets patientunderlag på 12.000 har jeg ca. 10 af den slags konsultationer om dagen. Vi foretager også differentialtælling af leukocytter, som også er en nyere opgave for os. Jeg har oplært en af vores lægesekretærer til at være min ’makker’ i laboratoriet, og det fungerer foreløbigt fint.
 
I foråret var jeg på et dbio-kursus i akkreditering, og vi er netop gået i gang med processen her i huset; som bioanalytiker kommer jeg til at arbejde med en hel del af de standarder, vi skal lave."
 
 

 

Bemærk, artiklen er oprindelig bragt i fagbladet nr. 11 - 2016.

Relaterede sider

 

 dbio hjælper dig

 

​Danske Bioanalytikere hjælper dig, når du søger job og ansættelse i almen praksis. Danske Bioanalytikere har bl.a. indgået overenskomst med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisation,
PLA.

LinkedIn Email Twitter