Basis 1 for TR-suppleanter, TR og AMiR
Basis 1 for TR-suppleanter, TR og AMiR er grundstenen i den organisatoriske uddannelse. Uddannelsen er for alle repræsentanter, der ikke tidligere har gennemgået Danske Bioanalytikeres organisatoriske uddannelse. Kurset afholdes så vidt muligt i din region.
Formålet med Basis 1 er:
• at knytte repræsentanterne til regionen fra starten og ad den vej skabe grundlag for
netværksdannelse og erfaringsudveksling
• at præsentere repræsentanterne for det grundlæggende omkring deres roller, opgaver og
funktioner, så de fra start kan se sig selv som dbio’s repræsentant på arbejdspladsen.
Målet med Basis 1 er at give repræsentanterne en fælles flade /fælles forståelsesramme for det at være repræsentant i Danske Bioanalytikere.
Repræsentanterne bibringes indsigt i:
• generel samfunds- og organisationsforståelse herunder den historiske udvikling
• hvad dbio er og står for
• dbio på arbejdspladsen og dbio’s betydning for repræsentanternes hverv
• det organisatoriske system, hvordan fungerer det, og hvad er dbio’s rolle i den forbindelse
• repræsentanternes roller, opgaver og funktioner
• ledelsesorganisationen, og hvordan kommandoveje fungerer på arbejdspladsen
• overenskomster og deres cyklus
• MED-aftalen og MED-systemet
• arbejdsmiljøsamarbejdet i relation til MED-systemet
• overlappende samarbejdsflader mellem TR og AMiR
• rammer for henholdsvis TR-arbejdet og AMiR-arbejdet
• kilder til information, støtte og hjælp fra dbio-regionen, dbio.dk og sekretariatet
Tilmelding:
Basis 1 for TR-suppleanter, TR og AMiR bliver følgende dage i 2013:
- 22. – 23. januar: Region Midt/Nord, Viborg Vandrehjem
- 28. – 29. januar: Region Hovedstaden, Hillerød Vandrehjem
- 30. – 31. januar: Region Sjælland/Syddanmark, Quality Park Hotel Middelfart.
Tilmeldingen åbner i efteråret 2012.