|
Arbejde i udlandet
Ønsker du at rejse til udlandet for at arbejde som bioanalytiker, er der en række spørgsmål, der er værd at undersøge. F.eks. omkring arbejdsløshedskasse, pensionskasse, ferie, landets faglige organisation for bioanalytikere o.s.v.
I dbio’s arbejdsmarkedsgruppe kan du få orientering om aftale med Den Internationale Brigade og om overenskomst i Grønland.
Medlemsforhold
For at du kan få den nødvendige rådgivning og vejledning under ansættelsen anbefaler dbio, at du melder dig ind i den faglige organisation i ansættelseslandet. Du vil kunne forblive passivt medlem af dbio, og vil få fagbladet danske bioanalytikere sendt til din udlandsadresse.
Du kan finde oplysninger om de relevante faglige organisationer her >>
Pension
Hvad angår pension, er man det første år bidragsfrit dækket og opretholder fulde rettigheder. Vi fraråder overgang til hvilende medlemskab, da det betyder bortfald af god forsikring. PKA kontaktes på 3945 4545 eller på deres hjemmeside .
Ferie
Hvad angår optjent feriegodtgørelse, er det sådan, at hvis man frameldes folkeregistret og er udenlands mere end 6 måneder, kan hele indeståendet på feriekonto hæves.
A-kasse
A-kasseforhold kan du finde beskrevet på DSAs hjemmeside under menuen udland. Der er dels generelle regler, dels forskellige regler for EU-lande samt Færøerne og Grønland.
Norden
For at blive ansat som bioanalytiker i et andet nordisk land - Sverige, Norge, Finland, Island - skal du have en offentlig godkendelse i ansættelseslandet. Denne vil du kunne få uden problemer, idet der er indgået en overenskomst om gensidig anerkendelse af de nordiske bioanalytikeruddannelser. Dette forudsætter imidlertid , at du sender en kopi af eksamensbevis/autorisationsbevis samt dokumentation for statsborgerskab (kopi af pas) til den myndighed, som udsteder den offentlige godkendelse/autorisation i landet.
Du kan finde de relevante oplysninger her >>
|
Søster organisationer
InternationaltUd i verden
Er du studerende og vil ud i verden for at gå i skole, studere eller arbejde, så se på disse sider.
www.udiverden.dkAttestation
Skal du til udlandet har du ofte brug for en attestation/Good Standing på engelsk. Den kan du som autoriseret bioanalytiker få hos Sundhedsstyrelsen.
Læs vejledning
|