 |
||||||||||
| ANSÆTTELSELØNKARRIEREFAGETUDDANNELSEFAGBLADETMARKEDSPLADSEN | ||||||||||
Arbejdsskader
Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelserLovgivningen deler arbejdsskader op i arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De arbejdsbetingede lidelser kaldes også erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en akut hændelse og en arbejdsbetinget lidelse opstår over et stykke tid. Hvem skal anmelde en arbejdsulykke?Alle arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet ved mere end 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen. Endvidere har alle arbejdsgivere pligt til at anmelde en arbejdsulykke til sit forsikringsselskab eller som selvforsikret behandle den, hvis den tilskadekomne har udgifter til behandling eller har blivende helbredsgener. Arbejdsmiljøgruppen og den tilskadekomne har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Hvem skal anmelde en arbejdsbetinget lidelse?Alle læger har pligt til at anmelde en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen straks lægen bliver opmærksom på, at sygdom hos en patient kan skyldes arbejdsforholdene. Som patient har du ret til at få en kopi af anmeldelsen. Anmeldelse til ArbejdstilsynetArbejdstilsynet registrerer anmeldelsen og tager stilling til, om der er grund til at besøge arbejdspladsen. Anmeldelse til arbejdsskadesikringen inden 1 årVed anmeldelse inden 1 år sikrer den tilskadekomne sig mulighed for straks eller senere at søge om erstatningsydelser. Arbejdsulykker skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomstdagen. Arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes inden 1 år efter det tidspunkt en læge har sagt til patienten, at sygdommen kan skyldes arbejdsforholdene. Du kan først være sikker på at en arbejdsskade er blevet anmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra et forsikringsselskab eller fra Arbejdsskadestyrelsen. Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade, og selvom arbejdsgivere og læger har pligt til at anmelde, har du selv ansvaret for anmeldelse inden 1 år. Arbejdsgivere og læger skal anmelde digitalt. Alle andre kan anmelde på anmeldeblanketter, som udskrives fra Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, eller skrive et brev. Anerkendelse som en arbejdsskadeUdbetaling af erstatningsydelser forudsætter at arbejdsskaden er anerkendt som en arbejdsskade, dvs. er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. For ulykker er det arbejdsgiverens forsikringsselskab, som kan træffe afgørelse om anerkendelse. For arbejdsbetingede lidelser er det Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Forsikringsselskaber og AES kan vælge at sende sagen til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen. ErstatningsydelserNår en arbejdsskade er anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven er der mulighed for at få dækket udgifter til bl.a. medicin og behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Endvidere er der mulighed for at få en godtgørelse for varigt mén, dvs. for blivende helbredsgener. Endelig er der mulighed for at få en erstatning for tab af erhvervsevne, dvs. for indtægtsændring ved nedsat arbejdstid, overgang til anden beskæftigelse med lavere løn eller offentlig støttet forsørgelse. Sagsbehandlingen hos forsikringsselskaber og i ArbejdsskadestyrelsenSagsbehandlingen starter typisk med, at du bliver bedt om at skaffe en lægeerklæring om diagnose m.m., og derefter kan du blive bedt om at besvare forskellige spørgsmål, f.eks. om dine arbejdsfunktioner. Generelt tager sagsbehandlingen lang tid, og der kan meget vel gå et års tid før Arbejdsskadestyrelsen kan afslutte sagen. Bistand fra dbioDu kan bede din AMiR om at undersøge, om din arbejdsgiver har anmeldt en arbejdsulykke, samt om hjælp til at besvare spørgsmål fra Arbejdsskadestyrelsen om dine arbejdsfunktioner. dbio´s sekretariat tilbyder at følge sagsbehandlingen hos forsikringsselskaber og arbejdsskademyndighederne via en fuldmagt fra dig. Med en fuldmagt kan dbio’s arbejdsskadekonsulent på dine vegne videregive oplysninger, vurdere en afgørelse og klage over en afgørelse. Selvom dbio har fuldmagt, har du selv ansvaret for arbejdsskadesagen, f.eks. for at reagere på breve i sagen. Når det er din læge, som har anmeldt en arbejdsbetinget lidelse, foreslår dbio, at du delagtiggør din AMiR i den anmeldte sygdoms art og årsag, selvom du ikke har pligt til det. Derved får arbejdsmiljøgruppen mulighed for at tilbyde dig skånehensyn og forebygge lignende skader. Det er dbio’s holdning, at alle ikke-forbigående helbredsgener forårsaget af påvirkninger på arbejdspladsen bør anmeldes som en arbejdsskade, så de ansvarlige myndigheder får mulighed for at iværksætte undersøgelser og forebyggende aktiviteter inden for vores fagområde. Danske Bioanalytikeres arbejdsskadeskonsulentHvis du har spørgsmål eller ønsker bistand fra dbio´s sekretariat i en arbejdsskadesag, bedes du kontakte dbio’s arbejdsskadekonsulent. dbio’s arbejdsskadekonsulent, socialrådgiver Anette Garde Nielsen træffes på tlf. 46 95 35 22 mandage og onsdage. Hvis du har spørgsmål om forebyggelse eller om hensyntagen til helbredsgener, bedes du kontakte din AMiR. Hvis du har spørgsmål ud over hvad din AMiR kan besvare, kan du kontakte dbio’s arbejdsmiljøkonsulent. dbio’s arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch træffes på tlf. 46 95 35 21. Arbejdsmedicinsk undersøgelseOver halvdelen af de arbejdsskadesager, dbio´s sekretariat yder bistand i, er sygdomme i bevægeapparatet, dvs. sygdomme i led, sener og muskler. De kaldes også nedslidningsskader og er typisk forårsaget af repetitive, ensidigt belastende arbejdsbevægelser. Generelt er det vanskeligt at få anerkendt sygdomme i bevægeapparatet som en arbejdsskade, og hvad angår bioanalytikere vurderes arbejdsfunktionerne ofte ikke at være tilstrækkelig belastende til at opfylde kravene til anerkendelse. Har du problemer med bevægeapparatet foreslår dbio, at du overvejer at blive undersøgt på en arbejdsmedicinsk klinik. Ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse bliver der lavet en detaljeret beskrivelse af dine arbejdsforhold gennem tiden, og der bliver stillet en diagnose. Undersøgelsen resulterer i en vurdering af, i hvilken grad dine symptomer er arbejdsrelaterede samt råd om forebyggelse på din arbejdsplads. En arbejdsmedicinsk undersøgelse kræver en henvisning fra alment praktiserende læge, AMiR eller dbio’s arbejdsskadekonsulent. Sygefravær og arbejdsfastholdelse som følge af en arbejdsskadedbio’s arbejdsskadekonsulent tilbyder rådgivning om sygedagpengeopfølgning, herunder arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob og førtidspension. Hvis din bopælskommune arrangerer en opfølgningssamtale med deltagelse af en ledelsesrepræsentant fra arbejdspladsen – også kaldet en rundbordssamtale – og du ønsker at en repræsentant fra dbio deltager, bedes du kontakte din TR eller regionsformand. Det gælder også spørgsmål om afskedigelse. Andre erstatningsmulighederHvis en arbejdsgiver har undladt at forebygge at en skade kan ske, og det kan bevises, kan dbio´s sekretariat rejse et erstatningskrav mod arbejdsgiveren på dine vegne. F.eks. kan der være erstatningsansvar ved fejl ved apparatur og manglende glatførebekæmpelse på arbejdspladsens område. Erstatningskravet er typisk en godtgørelse for svie og smerte, dvs. et beløb for de dage, man har været sygemeldt pga. arbejdsskaden. Hvis du har en privat heltidsulykkesforsikring skal du være opmærksom på at anmelde arbejdsskaden til dit forsikringsselskab. dbio yder ikke bistand til private forsikringer. Hvis du er sygemeldt i længere tid skal du være opmærksom på mulige ydelser fra din pensionsordning i PKA. Nyttige hjemmesiderDu kan se mere om |
Kontakt dbios sekretariat
 Hvordan kan vi hjælpe?
Læs Danske Bioanalytikeres arbejdsskadepolitik og retningslinier for behandling af personsager.
Klik her
|
||||
