dbio-Syddanmark tilbyder den første virtuelle temadag for TRIO-grupperne

TRIO-grupperne = leder, tillids- (TR) og arbejdsmiljørepræsentant  (AMiR) inviteres til en virtuel temadag om bæredygtigt arbejdsliv. Aftal deltagelse i din TRIO-gruppe og book den 2/3 fra kl. 9-15 i kalenderen.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

Dbio-Syddanmark afvikler nu sin første virtuelle temadag for ledere, AMiR og TR

For mange bioanalytikere har 2020 været et spændende og udfordrende år. På temadagen kan du - for en stund - forlade den travle hverdag, og komme en tur op i helikopteren og se de store linjer i dit arbejdsliv.

Har du et bæredygtigt arbejdsliv?

Kan du selv holde til det i længden?

Vil du på lang sigt være en attraktiv arbejdskraft?

Hvad skulle du gøre for at kunne møde sund og frisk på arbejde, når du bliver 70 - og blive lukket ind.

I deltager som små grupper samlet omkring én skærm, 2, 3, 4 eller måske 5 deltagere

Det rent praktiske omkring mødeafvikling er beskrevet i den mail, der er sendt ud til målgruppen.

Gennem en række oplæg, øvelser og drøftelser får du lejlighed til at undersøge spørgsmålene ovenfor, både på egne vegne og som inspiration til det arbejde du har som leder eller tillidsvalgt.
Efterfølgende får du korte metodebeskrivelser på de benyttede øvelser, så du har mulighed for selv at instruere dem hjemme på egen arbejdsplads.

Vi har bedt erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen ( www.emmh.dk) arrangere og gennemføre en dag med inspirationsoplæg, men også en masse små drøftelser og øvelser ude i de forskellige grupper.

Michael har bl.a. erfaring med emnet fra det store SAM-projekt på NFA ( https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Andre-vaerktoejer/SAM-metode) hvor der blev udviklet metoder som bliver præsenteret på dagen.
Michael har også stor erfaring med afvikling af spændende virtuelle møder.
Det bliver en afvekslende og aktiv dag, hvor deltagerne også på egne vegne skal forholde sig til spørgsmålene ovenfor. Dagen skulle gerne give inspiration til selv at gennemføre øvelser eller arrangementer om emnet på egen arbejdsplads.

Find sammen med de af dine TR, AMIR og lederkollegaer, der også er medlem af dbio og aftal, hvem der tilmelder jer på hnb@syddanmark.dbio.dk (denne gang anvender vi ikke tilmeldingsmodulet)

2021-trio-temadag-streamer

Særligt benyttede sider på dbio.dk