Winnie Heegaard fortæller om en faglig kongres

Winnie fortæller her om forløbet - fra projekt-ide til kongresdeltagelse og videre, hvad det har betydet på arbejdspladsen:

Jeg har i 2017 deltaget med et oplæg til en e-poster på en europæisk kongres, og har lige lovet at skrive lidt om hvordan det er at deltage med et oplæg på en kongres, og hvad mit projekt indeholdt.

Forberedelsen

Jeg har tidligere arbejdet med projekter, som har krævet mindre tid. Til dette projekt har jeg gået med stopur og fulgt alle undersøgelserne, og det har taget en del tid. Det har dog været det værd, både at prøve metoden med at kortlægge procedurerne, men også at se hvor forskelligt bioanalytikerne kan gøre deres arbejde, selv om de udfører den samme undersøgelse, og uden der er noget forkert i at det kan være forskelligt. Ved at se så mange forskellige bioanalytikere lave den samme undersøgelse, kan man også få øjnene op for små tricks eller gode idéer, som netop kan spare tid, eller gøre arbejdsgangen nemmere.

Fremlæggelsen

At fremlægge sit projekt på en kongres skal lige overvindes den første gang, men man kan evt. starte med poster oplæg, da man ikke er ”på” så længe, som ved et oralt foredrag. Man behøver heller ikke være bekymret for om man nu er god nok til engelsk, for der synes jeg at danskerne ofte er nogen af de nemmeste at forstå, fra de ikke- engelsk talende lande. De kongresser jeg har deltaget i, har været indenfor det nuklearmedicinske speciale, og i europæisk regi. Der er også meget at hente fagligt ved at høre om andres projekter, og det kan anbefales at deltage på en kongres, også med sit eget.
Vi bioanalytikere kan også!

Projektet

Før flytning til en ny afdeling ville vi undersøge om vi kunne reducere den tid i vores gammakamera rum der ikke var effektiv, både pga. øget effektivitetskrav, og krav om kortere ventetider for patienterne. Så ved at se på både designet af den nye afdeling, og ændringer i arbejdsgange, håbede vi at kunne optimere, og samtidig bevare en god patientoplevelse og sikkerhed.
Jeg foretog tidsmålinger på ca. 30 patienter både før og efter flytning på renografi og knoglescintigrafi undersøgelsen, og hvert trin i undersøgelsen blev identificeret, og middelværdier på tidsmålingerne blev sammenlignet. Det blev endvidere undersøgt om opgaver kunne delegeres ud af rummet til andet personale.

Resultaterne viste bl.a. at der efter flytning blev sparet 28% ved knoglescintigrafien, og 40% ved renografien, på den tid hvor patienten ikke lå under kameraet. Samlet reduktion af tid som bioanalytikeren brugte på patienten:

Bone=29.2 min to 25.7(-3.5 min, p<0,001)
Renography= 37.6 min to 31.0 min(-6.6, p<0,001)

Ændringer hjemme på arbejdspladsen:
En af procedurerne vi flyttede ud af rummet, var anlæggelse af venflon til renografi , som blev uddelegeret til  bioanalytiker, der i forvejen har en funktion, hvor der injiceres andre patienter hele dagen. Patienter bliver nu ikke hentet af bioanalytikeren, men der ringes til personalet ved skranken, som beder patienterne om at gå på toilet, og endvidere sætte sig ud for det rum de skal skannes i. Ud for disse rum er nu opsat farvede skilte i loftet, så de f.eks. kan tage plads ved gul venteområde og ikke personligt skal hjælpes dertil.
Ved design af den nye afdeling er også lavet fælles ”operatør” rum, hvor man har hver sit kamerarum til hver sin side, men er i samme rum mellem dem, og kan derfor hjælpe hinanden henover middagspausen mv., så kameraerne står stille så kort tid som muligt.

Vi evaluerede alle trin i undersøgelserne, og fandt flere områder hvor vi kunne spare tid. Efter implementering, har vi nedsat tidsforbruget pr. patient, og det giver et større flow af patienter. Metoden kan nemt anvendes på andre områder for at undersøge for mulighed for at reducere spild.

Har du deltaget i en faglig kongres, må du også gerne skrive en artikel til hjemmesiden. 

Du kan også søge tilskud til deltagelse i en faglig kongres hos dbio-Syddanmark.

Find oplysninger om ansøgningsprocedure her