To drone or not to drone - thats the answer
Sådan indledte Peder Jest sit oplæg på dbio-Syddanmarks bestyrelsesseminar. Peder Jest er direktør på OUH, og arbejder blandt andet med udforskning af, hvordan droneflyvning kan gavne patienterne, effektivisere og forbedre forholdene for personalet.
Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør
Billedet af sundhedsdronen er taget fra projektets hjemmeside.
Det var et uhyre spændende oplæg, hvor Peder Jest fortalte om nogle af de muligheder, som ligger i dronetransport af blandt andet blodprøver.
OUH samarbejder med Syddansk Universitet om projektet, der er forankret i CIMT (Center for innovativ Medicinsk Teknologi) Projektet, der er det største af sin art i Europa, kører frem til 2021.
Droneflyvningen skal gavne patienter, effektivisere og gavne personalet.
Droner er allerede blevet brugt til transport af vaccine og blodportioner i svært tilgængelige egne og katastrofeområder. I Schweitz har man lavet forsøg med transport af blodprøver fra et sygehus til et andet tværs over en sø, dog er pakningen og udpakningen ikke automatiseret. Det forsøg er foreløbig stillet i bero, fordi der har været en utilsigtet hændelse, hvor en drone, lastet med blodprøver, er faldet ned i nærheden af nogle børn.
Her i Danmark leder SDU projektet og testflyvninger foregår fra Beldringe lufthavn.
Scandinavian Drone System - et ny luftfartsselskab - etableres i Odense.
Der trænes i undvigelse, kurs, størrelse, forskelligt vejr, forskellige størrelser.
Styringen af droner er ligesom fly, der lægges flyruter m.m.
Dronerne skal flyve i 40 meters højde. (hensyn til fly, militær, naturfredningsforening)
Droneflyvningen skal i første omgang testes mellem Svendborg og OUH - og til og fra Ærø og til og fra et lægehus.
Allerførste opstart bliver med blodprøver fra Ærø, hvor der testes på kvalitet af blodprøverne når de når frem, og en anden vigtig parameter, nemlig befolkningens accept. Hvordan er det når der pludselig flyver droner rundt over vores hoveder.
En prøve der skal fra Ærø til Svendborg tager 100 minutter med sædvanlig transport (færge). Med en drone vil det kun tage 23 minutter.
For at det i sidste ende skal give mening skal processerne automatiseres, bionalytikerne skal involveres, og der skal være en tempus på landingspladsen på Svendborg. Det bør være en robot, der pakker prøven og sender afsted - og giver besked til modtageren om afgang og ankomst.
Anden brug af droner:
Ved mistanke om influenza vil man kunne sende et testsæt til en patient i f.eks. Bagenkop. Her kan testen så foregå, blive sendt retur med dronen og analyseret, så man kan undgå at få patienten indlagt i isolation og i stedet behandlet hjemme så smitten ikke spredes.
Droner kan også bruges til at sende foreløbige ildslukkere (CO2) ud til ildebrande, til en hurtig indsats inden brandslukningskøretøjerne når frem, og til at sende hjertestartere ud til hjertestop.
En menneskebærende drone er der også planer om i fremtiden. Så kan man flytte speciallægen i stedet for at flytte patienten.
Sikkerheden skal selvfølgelig være i top. Det er meget "grønnere" end andre transporter.
Der er pt 12 dronestuderende på Odense universitet.
Kun fremtiden kan vise, hvor mange forskellige transporter, dronerne kan bruges til.
