Så blev det sommer i Danmark

Så nåede vi skolernes sommerferie og første halvdel af 2018 er allerede gået. Det har været et travlt halvår med konfliktforberedelse og demonstrationer, med tv’et tændt på NEWS 24/7 og ”fest ” foran forligsinstitutionen.

dbio-Syddanmark

Ansatte på de tre områder: Stat, Kommuner og Regioner, havde deres mærkesager i spil. 

Men vi kom i mål  takket være det store sammenhold, og man må sige at dbio formåede at benytte lejligheden til at være synlige. Tak til alle jer der på skift gik med bloddråber på pinde og gulgrønne regnfrakker for at vise sammenhold.


Men det har ikke kun været den truende konflikt der har optaget os. Midt i det hele kom sammenlægningen af de to Hovedorganisationer, LO og FTF og det gik ikke stille af sig.
I dbio har der været lange drøftelser af, hvordan det ville påvirke os, og vi endte til sidst med at stemme nej til fusionen.
Det hjalp dog ikke!  Fusionen er en realitet, og nu har hovedbestyrelsen valgt at lade det være op til de delegerede på dbio’s kongres i november at drøfte fremtiden. Men foreløbig er vi med i den fusionerede hovedorganisation og ude på arbejdspladsernes MED-udvalg går livet sin vante gang.


I foråret blev der tid til en dejlig Familiedag i Bison-land og til september er der en ny Familiedag på Tirpitz-bunkermuseum.


Nu er der bare tilbage at ønske jer alle en god sommer. 
Vi høres ved igen i august, hvor der er opstillingsfrister til diverse poster i regionsbestyrelsen

Særligt benyttede sider på dbio.dk