Se, hvem der deltager fra dbio-Syddanmark, og hvad de skal arbejde med på Folkemødet

Fra dbio-Syddanmark er det Hanne Nielsen Bonde, Jesper Rønn og Dinah Sloth, der deltager. - Sammen med resten af dbio's Hovedbestyrelse (HB).

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

Hvad skal hele HB egentlig lave på Folkemødet?

HB-medlemmerne skal forsøge at få så mange  politikere i tale som muligt - og fortælle om de mange fordele ved "Borgernær Bioanalytiker". Der er jo både økonomiske og menneskelige fordele ved at bioanalytikerne tager ud til borgerne for blandt andet at tage blodprøver. Alle dbio's Hb-medlemmer har styr på argumenterne - vi skal "bare" have plantet ideen, så beslutningstagerne kan se fornuften i dem.

Og hvad med de tre HB-medlemmer fra dbio-Syddanmark? Har de særlige opgaver?

De lokale HB-medlemmer skal​ forsøge at finde politikere fra  regionen og fra de kommuner, der ligger i regionen. Politikerne har brug for at få tingene at vide af os, der ved hvordan det foregår ude i ambulatorierne på sygehusene. Det er jo os, der i det daglige arbejde  ser, hvor svært det kan være for den enkelte borger at skulle ind på sygehuset, vente på prøvetagning og bagefter vente på hjemtransport. Pårørende må ofte tage fri fra arbejde for at være chauffør for  gamle forældre, der skal have taget en blodprøve. Det kan spares væk hvis det er os der kommer ud.

Herudover er der mange andre aktiviteter, for eksempel

dbio er arrangør af en paneldebat med overskriften: Kan diagnosebussen overhale Hjem-IS-bilen?
Paneldeltagere:

  • Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune
  • Jakob Kjellberg, KORA, der forsker og analyserer i, hvordan den offentlige sektor drives endnu bedre.
  • Tina Agergaard Hansen (O) medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Varde
  • Mireille Lacroix, næstformand PLO Syddanmark
  • Karsten Gram, næstformand Landdistrikternes Fællesråd, der kæmper for en positiv udvikling i landdistrikter og yderområder
  • Martina Jürs, næstformand Danske Bioanalytikere.

Som det fremgår er der to af deltagerne, der kommer fra Region Syddanmark.

Ud over denne paneldebat skal HB-medlemmerne på skift måle glucose og HBA1C på POCT-udstyr.
De borgere, der kigger ind i teltet, vil ud over denne måling også kunne kigge på deres eget blod i mikroskop.

 Martina Jürs deltager desuden i to andre paneldebatter og Bert Asbild i én

Fire HB-medlemmer skal blogge under Folkemødet - bl.a. Hanne Nielsen Bonde. Hun skal derudover også deltage i en paneldebat arrangeret af Apotekerforeningen om Multisyge patienter.

Du kan følge Folkemødet via hjemmesiden, Twitter og Facebook..

Læs mere om dbios aktiviteter her 

Dine tre HB-medlemmer, Hanne Nielsen Bonde, Jesper Rønn og Dinah Sloth, glæder sig til at få en lille mulighed for at påvirke de politiske beslutninger, som handler om hvordan den ambulante blodprøvetagning skal være fremover i Region Syddanmark. Samt hvordan bioanalytikerne kan bidrage med mere kvalitet i behandling af kronikere i eget hjem i fremtiden.

Særligt benyttede sider på dbio.dk