Personlig medicin - et spændende emne fra dbio-Syddanmarks generalforsamling

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør​

Professor Vibeke Andersen startede med at spørge forsamlingen om hvor mange, der arbejdede med forskning. Ca. 10 % (set fra webredaktørens plads) rakte hånden op.
Heraf var langt de fleste impliceret i PM.

PM kan defineres som medicin, der er tilpasset den enkelte, eller det enkelte sygdomsforløb, eller den enkeltes genomiske profil.

Der forskes rigtig meget i PM:

• På EU-plan
• På nordisk plan
• På nationalt plan
• På regionalt plan.

Forventninger til PM:

• Forbedre patientbehandling
• Undgå uvirksom behandling
• Undgå bivirkninger
• Forhindre sygdomsforløb
• Større borgerinvolvering

I forbindelse med diagnosticering kam PM måske bruges til at skelne mellem sygdomsforløbene i samme patientgruppe.
Det vil i så fald kunne udpege de patienter, der skal hurtig i gang med en given behandling.
Samtidig kan PM så måske også bruges til at vide om behandlingen virker, og hvornår den skal igangsættes.

PM anvendes mest indenfor cancer.
De mere ”almindelige” sygdomme (gigt, diabetes, tarmbetændelse, psoriasis, astma, m.fl.) har endnu ikke gavn af PM, men det kommer sandsynligvis snart.

Der er store perspektiver i PM. Hvis man ikke medregner diabetes, er der ca. 10%’s risiko i den almindelige befolkning for at udvikle en af de ”almindelige” sygdomme.
Der er også det økonomiske aspekt: PM er dyrt at udvikle (og bruge), men der kan spares mange ressourcer – både menneskelig og økonomiske – hvis sygdomme kan tages ”i opstarten”.
Hvis sygdommen kan tøjres før blivende organskader, er man nået rigtig langt. Og hvis det skal ske, skal der være hurtig diagnosticering og behandling.

PM-projekter:

• På EU-plan arbejdes der med tarmsygdomme og lupus.
  Man samler viden om livsstil, DNA, genetik, tarmflora, hudflora m.m.
  Kombinationen af alle oplysningerne er den store udfordring, som projektet skal løse.
• På nordisk plan testes markører, der kan bruges til at opdele patienter med tarmbetændelse, sådan at man kan se, hvem der vil få et let forløb, og hvem der får et svært forløb.
  De, der vil få et svært forløb, tilbydes hurtig medicinsk behandling.

Man forsøger at koble viden fra indsamlede prøver med andre resultater og anden viden om patienterne.
På den måde er det meningen at man skal kunne finde ud af, hvilken del af befolkningen, der har gavn af en given behandling.

PM vil på sigt kunne bruges til at forudse sygdomme.
Og man vil så kunne rådgive om, hvilken kost, der vil være optimal for forskellige grupper i befolkningen.
Det kunne man eksempelvis gøre ved at teste donorblod.

MEN ønsker vi den viden?
Vil vi beholde vores donorer, hvis de automatisk bliver testet for alt muligt?

Ud over de etiske dilemmaer, er der også datasikkerheden.

Så der er mange ting, der skal tages stilling til.