Nye medlemmer i regionsbestyrelsen?

Der er generalforsamling i dbio-Syddanmark den 19/9-18 - og i år er der valg til alle poster. Hvis du overvejer at stille op til en pladserne, har du nu mulighed for at realisere det. Læs hvordan du bliver valgt.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Generalforsamling afholdes den 19/9 på Scandic, Kolding.

Foreløbigt program, fra kl 16.15 til 21.00

  • 16.15: Kaffe/te/kage
  • 17.15: Generalforsamling herefter middag, og slut 21.00.
    Under generalforsamlingen er der fremlæggelse af mundtlig beretning, som vil støtte op om den skriftlige - og også tage de aktuelle temaer op, som der har været arbejdet med, siden den skriftlige beretning blev skrevet. Der er også fremlæggelse af regnskabet. Herefter er der valg til alle pladser.
  • 19.30: Middag

Hvis du ønsker en plads, skal du indsende dit kandidatur til dbio-Syddanmark senest den 8/8-18.

Vedrørende formandsskabet

Hvis der er mere end en kandidat til formandsposten eller til næstformandsposten, skal valget foregå ved udafstemning. Forud for urafstemningen afholdes et valgmøde, hvor kandidaterne har mulighed for at præsentere sig selv og deres grunde til at stille op. Dette møde holdes den 22/8-18. Herefter sendes valget til urafstemning, som afsluttes den 31/8.

De andre valg sker på generalforsamlingen og omfatter

Valg til Hovedbestyrelsen

Hvis der er flere kandidater end de 2, som der er brug for ud over regionsformanden, vil der ske valg.
Hvis der er 2 eller færre kandidater, der har anmeldt kandidatur, betragtes disse som valgt - og evt supplerende medlemmer forsøges fundet på generalforsamlingen.

Valg til Regionsbestyrelsen

Hvis der er flere kandidater end de 9, som der er brug for ud over formandsskabet, vil der ske valg.
Hvis der er 9 eller færre kandidater, der har anmeldt kandidatur, betragtes disse som valgt - og evt supplerende medlemmer forsøges fundet på generalforsamlingen.

Valg af suppleant(er) til Hovedbestyrelsen

Vælges blandt de valgte regionsbestyrelsesmedlemmer.

Valg af kongresdelegerede + suppleanter for disse

Kandidater til kongresdelegeretpladserne kan indtegne sig før eller på selve generalforsamlingen.​

Særligt benyttede sider på dbio.dk