Hæmolyse som præanalytisk fejlkilde i underfyldte blodprøverør

Her er den første sammenfatning  - af forhåbentlig en række - af  de projekter, der udføres på laboratorierne i Region Syddanmark. Forfatterne er: Martin T. Pedersen og June B. Blåbærvik

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Her er Martin og Junes introduktion af projektet:

"Kan du huske følgende udsagn, fra da du var nyuddannet eller elev:

 «Du skal huske at pifte prøverør, når de ikke fyldes korrekt»

I sundhedssektoren tages og analyseres der dagligt et stort antal blodprøver på ambulante og indlagte patienter. Præanalytiske fejlkilder, som forkert mærkning af rør, for længe-/for hård stase, ukorrekt fyldning af rør m.m. har stor betydning for kvaliteten af prøvematerialet og hermed analysesvarene. Tidligere studier viser, at ca. 60 % af alle fejl sker i den præanalytiske fase, og over halvdelen af disse præanalytiske fejl forårsages af hæmolyse.

Ved Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland (BBI) mislykkes en relativt stor del af alle Laktatdehydrogenase (LDH)- analyser pga. for høj hæmolyse-indeks (HI). I  maj 2018 blev 9,4 %mislykket.
In-vitro hæmolyse skaber også problemer for andre analyser og kan bl.a. opstå ved en ikke perfekt venepunktur, ukorrekt blanding af- eller underfyldte blodprøvetagningsrør eller en kombination af flere faktorer.

Vi ønskede derfor at afdække, om det er overskydende undertryk eller for høj antikoagulans koncentration, som fører til in-vitro hæmolyse i underfyldte blodprøvetagningsrør."

2019-fyldning-prøverør

Martins og Junes konklusion på projektet er:
"Udfra de resultater som kom frem via projektet, er anbefalingerne ikke, at man pifter glassene når de ikke bliver fyldt. Det påvirker ikke hæmolysegraden.
Det, der giver mere hæmolyse er, forskydningskræfter når prøvetagningen går for langsom, samt øget antikoagulans-koncentration ved underfyldte prøverør

Derfor anbefales, at man bruger 2 ml prøverør istedet for 4,5 ml prøverør, når der er tale om vanskelige prøvetagninger, hvor blodet enten løber langsomt ned i prøverøret, eller hvor man kun kan få små mængder. (Det er ihvertfald vigtigt at bruge LiHep og KEDTA rør med mindre træk-volumen i disse situationer for at undgå øgede forskydningskræfter samt for høj antikoagulans-koncentration)"

Læs om materiale, metode, resultater og konklusion i minirapportens samlede længde via dette link

dbio-Syddanmark siger tak til de to forfattere og håber, at der er flere medlemmer/laboratorier, der vil dele deres projekter med hjemmesiden - og dermed være med til at udbrede den nye viden, som kommer frem i projekterne. En viden, som mange kan drage nytte af - alt efter hvilket speciale, projektet er udført i.

Særligt benyttede sider på dbio.dk