Her virkede "Den danske model"
Der er flere eksempler på, at "Den danske model" har fungeret efter hensigten - og forhandlingerne er endt med enighed imellem parterne.
Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør
Forhandlinger om overenskomsterne - gennem årene.
Ved hver overenskomstforhandling er der krav fra lønmodtagerside (blandt andet fra dbio) og krav fra arbejdsgiverside.
Når man forhandler, skal man være klar til at - ja, netop at forhandle!
Derfor kan man med rette forvente, at man burde kunne mødes om et kompromis.
Nogle gange får man forhandlet sig til mere end andre gange.
De fleste opfatter nok overenskomstforhandlingerne som en forhandling om hvor meget, der kommer i lønposen. Der er dog også mange andre ting, der aftales, når der forhandles overenskomst.
Herunder kan du se, hvordan forhandlingerne om den ugentlige arbejdstid og om ferie er forløbet:
Det er tydeligt - i de to eksempler - at der ikke er sket noget ved hver OK-forhandling, men ved et langt sejt træk er det lykkedes at skabe forbedringer.
Også lønnen bliver der forhandlet om - og også her, har der været år, hvor det er lykkedes bedre end andre - set med lønmodtagerøjne.
På arbejdstidsområdet (det er her reglerne om blandt andet varsler ved inddragelse af fridage ligger) forhandles der også, når der er overenskomstforhandlinger. Her ligger også forhandlingerne om aften/nat-tillæg og weekendtillæg. Der er også sket en udvikling på dette område - med skiftende resultat- afhængigt af forhandlingerne.
De forskellige successer med forhandlingerne viser tydeligt, at det er vigtigt, at der er lønmodtagerorganisationer (dbio), der kan fastholde kravene. Og de år, hvor der tilsyneladende ikke er sket noget, har organisationerne måske kæmpet for at fastholde de ting, som er vundet ved tidligere forhandlinger.
