Har du glemt denne temadag?

Hvordan kommunikerer jeg bedre med dem, der ikke ligner mig selv? Det handler dbio-Syddanmarks næste temadag til repræsentanterne om. Mød op den 10. december og lær nyt om kommunikation.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Temadag i dbio Syddanmark for TR og AMiR
Mandag d. 10. december fra 8.00-15.30
Lumbyvej 17 ”Mødecenter Fabrikken” lokale 11

8:00-8:30 Ankomst og morgenmad

8:30-15.30: Dagens program:

Formålet med dagen er at arbejde med udgangspunkt i JTI personprofilanalyse (Jungs Type indikator). Udgangspunktet er at vi alle har en fortrukken måde at samle og forbruge energi på i livet, forholde os til nye ting, træffe beslutninger, og organisere tingene omkring os.

Nogle er til orden og struktur, nogen bliver klogere mens de taler, atter andre har brug for detaljer for at få hoved og hale på tingene, hvor dem der har det modsat har brug for at kende helheden/ pointen før de kan forholde sig til detaljerne.

Alt det gør at vi tackler møder, dagsordener, samarbejder, og kommunikation i al almindelighed forskelligt

Lidt om baggrunden

JTI personprofil siger noget om din type. Typeteorien giver en indsigt i ligheder og forskelle mellem mennesker, der af de fleste opleves som meningsfulde.

Du kan bruge din JTI profil til bl.a. øget selvindsigt og egen udvikling, til at udvikle kommunikation og samarbejde med andre, til problemløsning og konflikthåndtering. JTI analysen er ikke vurderende (i modsætning til en test), det vil sige at alle JTI typer er lige gode, de giver os alle bare forskellige udfordringer at arbejde med!

Erfaringen er derfor, at en indsigt i hvem man er, opleves som uproblematisk.

Så er du nysgerrig på hvilken personlighedstype du tilhører og kunne du tænke dig at vide mere om hvad du skal være opmærksom på når du  - som enten TR eller AMiR - kommunikerer med andre, så skynd dig og tilmeld dig til denne temadag, hvor Gitten Hammerberg vil hjælpe dig med at skabe en indsigt, som du vil kunne bruge i dit videre arbejde som repræsentant.

Vel mødt
Tilmelding: på hjemmesiden under aktiviteter /mit dbio​

Hent invitationen til print herunder:
Personlighedstyper.pdf​​

Særligt benyttede sider på dbio.dk