Generalforsamling 2019 i dbio-Syddanmark

Der er generalforsamling i dbio-Syddanmark, den 18. september 2019. Så sæt et kryds i kalenderen, så du er sikker på, at du har reserveret datoen.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

På dbio's kongres i 2018 blev det besluttet, at regionerne selv kan beslutte, om de vi holde to eller tre generalforsamlinger i den tre-årige kongresperiode.

Det var et forslag fra dbio-Syddanmark. Derfor benytter dbio-Syddanmark sig af muligheden for "kun" at afholde to generalforsamlinger.

Begrundelsen for at "springe over" en generalforsamling er, at der så bliver bedre mulighed for at bruge ressourcerne på bestyrelsesarbejdet; det bliver ikke afbrudt af, at der lige skal planlægges og afholdes en generalforsamling i 2020.

I stedet vil der på generalforsamlingen i 2019 blive orienteret om, hvad bestyrelsen vil arbejde med - ud fra kongresbeslutningerne og ud fra det, der sker regionalt, som har betydening for medlemmerne i dbio-Syddanmark.

På generalforsamlingen i 2021 vil der så blive holdt status over resultaterne af arbejdet.

Bestyrelsen arbejder med at kunne inddrage de kongresdelegerede, repræsentanterne og andre relevante medlemsgrupper i det arbejde, som skal ske kongresperioden.
Mere om det senere.

Dette er en appetitvækker i forhold til din deltagelse i generalforsamlingen den 18. september 2019.

Særligt benyttede sider på dbio.dk