FERIE FERIE FERIE

Læs den korte opsummering af blandt andet vigtige datoer for medlemmerne i efteråret 2020.

dbio-Syddanmark

Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand      

2020-sommer

Kære alle.

Så har ferien taget over på regionskontoret.
Regionsformanden holder ferie i uge 28 og 29, men heldigvis tager næstformand Jesper Rønn over, hvis der opstår noget akut. 
I kan finde hans kontaktinformation på den regionale hjemmeside, hvis jeres lokale TR har ferie og i får brug for hjælp.

Det sidste, der er sket inden ferien, er, at regionsformandskalenderen på hjemmesiden er blevet opdateret igen.
Den har været tom i det meste af foråret. Ikke fordi, der ikke har været noget at lave, men WEB-møderne er dumpet ind i en hastighed, hvor opdateringer på hjemmesiden blev nedprioriteret. Det skal nemlig ske manuelt.
Men nu er den der igen og I kan se at der bliver fart på.

Jeg remser lige vores medlemsarrangementer op endnu engang så I ikke glemmer dem:

  • 16 august: Familiedag i Dybbøl
  • 27 september: Jubilæumsbrunch for 10,25 og 40 års jubilarer, ”huset” Middelfart
  • 3. december: Medlemsfest (Julefest) Comwell Kolding.

Derudover er vi ved at planlægge OK21 møder for TR, Fyraftensmøder for AMiR og vi har en temadag for Ledere, AMiR og TR den 24. november. Der kommer oplysninger om disse arrangementer senere.

Men først og fremmest skal vi forhåbentlig have ferie og slappe af.
Ha' en rigtig god sommer

2020-sommerstreamer

Særligt benyttede sider på dbio.dk