Derfor er jeg medlem af Danske Bioanalytikere
Naturligvis er du medlem, kan jeg få at vide, du er jo både i hoved- og regionsbestyrelse og har andre opgaver i fagforeningen. Men der ligger et bevidst valg bag mit medlemsskab.
Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør
Jeg har altid været medlem af mit fags fagforening. Det er dog ikke med hovedet under armen, at jeg betaler kontingentet.
Jeg får jo så rigeligt tilbage, også selv om jeg forhåbentlig ikke får brug for den hjælp, som mit medlemsskab giver adgang til.
Retten til at have og bruge en tillidsrepræsentant, som kan tale min sag og hjælpe, når der er brug for det.
Der er trygheden. Hvis jeg kommer ud for en arbejdsulykke eller udvikler en arbejdsbetinget lidelse. Så har jeg en forening, der kender faget, og som kan hjælpe mig med de juridiske spidsfindigheder, som måske kun en jurist , der er ansat i min faglige organisation, kan gøre det optimalt.
Der er hele arbejdsmiljøområdet, hvor dbio altid har stået stærkt.
dbio uddanner for eksempel både sine arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, fordi det er vigtigt, at medlemmerne har veluddannede repræsentanter, der kan tage hånd om de udfordringer, der kommer på arbejdspladsen - såvel på arbejdsmiljøområdet som på løn- og arbejdstidsområdet.
Der er visheden om, at dbio arbejder målrettet for fagets udvikling - et arbejde, som kommer os alle til gode. dbio påvirker også den udvikling, der sker indenfor uddannelsesområdet, så der stadig kan uddannes dygtige bioanalytikere, der er up to date med alle de forandringer, der sker indenfor faget.
Og så er der jo det der med at stå sammen, at være med til at påvirke, hvordan arbejdet og lønnen udvikler sig:
Når man ser tilbage til 1899, hvor den første rigtige overenskomst blev indgået, er der sket fremskridt på mange forskellige områder. Fremskridt, som ikke var kommet, hvis der ikke havde været sammenhold på arbejdstagersiden.
Ville vi gerne tilbage til de gode gamle dage med 6 dages arbejdsuge og 48 timers normtid, eller hvad med ferien: Hvor mange af os ville undvære de 5 + 1 uges ferie, som vi har nu? Også på barselsområdet er der kæmpet for at nå frem til hvor vi er nu.
Sammenholdet står naturligvis sin prøve, hvis vi oplever, at der ikke rigtig kommer "noget særligt" ud af overenskomstforhandlingerne. Men måske har vores forhandlere kunnet afværge, at vores "goder" er blevet forringet. For det er ikke et tag-selv-bord ved OK-forhandlingerne; der er skrappe modkrav!
Det er dbio, der er den forhandlingsberettigede organisation på vores område. Det betyder, at en anden fagforening ikke har ret til at gå i forhandlinger med vores arbejdsgiver. Man kan naturligvis godt invitere "hvem som helst" med til en forhandling, men kun dbio kan forhandle. Alle andre deltager kun - og har ingen ret til at forhandle.
Så der er meget, der begrunder mit medlemsskab! Det må ikke sættes over styr. Derfor er jeg medlem!
Hilsen Dinah Sloth Andersen.