"Den syddanske forbedringsmodel" - en succes på patologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Den syddanske forbedringsmodel er et tilbud til afdelingerne/afsnittene på Sydvestjysk Sygehus. Meningen med modellen er, at medarbejderne selv er med til at finde de steder, hvor det giver mening at ændre på processer og procedurer. Derfor successen!
Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør
Det er den enkelte leder i afdelingen der søger om at få den hjælp, der ligger i modellen.
På Patologisk Afdeling bad afdelingsbioanalytiker Bente Dammark Kristensen om, at afdelingen kunne komme i betragtning.
Og hvordan opleves arbejdet med Forbedringsmodellen så af medarbejderne?
 |
 |
|---|
Bioanalytiker Gitte Beck Christoffersen og bioanalytiker Suzanne Roy har været med i den gruppe, som har arbejdet direkte med forbedringsmodellen.
De fortæller her.
Selve processen:
- Der indsamles først data af forbedringsafdelingen
- I selve workshopugen deltager forskellige faggrupper fra afdelingen (i alt 3 bioanalytikere og 1 sekretær). Det er koncentreret arbejde, hvor første dag går med at høre om de teorier, der ligger bag forbedringsmodellen
Det er for eksempel meget vigtigt, at alle ansatte er sikre på, at det ikke handler om besparelser – de ressourcer, der frigives i forbindelse med forbedringsarbejdet, vil komme afdelingen til gode i form af mere tid. Det får ingen normeringsmæssige konsekvenser. - Da teorierne er på plads, går gruppen i gang med at beskrive, det de gerne vil have hjælp til at løse, nemlig varebestilling.
Ud over at se på varebestillingen så arbejdsgruppen på KPA som helhed. Der fik man øje på mange områder, som også kunne trænge til lidt eftersyn!! - To fra forbedringsteamet, var i afdelingen hele ugen. De opsamlede også data forud for ugen. Det var folk der kender til sygehusverdenen, så selv om de ikke kender specialet, var de hele nede på jorden.
 |
 |
|---|
Udfordringerne:
Varebestilling er det område, der var i fokus. Der blev etableret et system, der udover at lette varebestillingen også er tidsbesparende.
Arbejdet med varebestilling er ikke totalt fuldført endnu. Der mangler stadig nogle timers arbejde, men konceptet er på plads og det kommer til at fungere optimalt inden for en overskuelig fremtid.
 |
 |
 |
 |
|---|
Udover varebestilling blev der også taget hånd om små irriterende momenter i dagligdagen f.eks:
Spildtid ved frys: Her blev arbejdet organiseret sådan, at det altid er tydeligt, hvilken læge der er ansvarlig.
Der blev også sat gang i de eksisterende haner til formalin
Det har påvirket afdelingen, og kun til det bedre!
Gitte og Suzanne fortæller videre:
Vi er nu i en fase, der ligner lidt kaos, men det kan aldrig blive værre end det vi havde før. Når det hele fungerer som det skal, så kommer vi til at spare så megen tid.... Helt utroligt.
En opfordring fra deltagerne i forbedringsarbejdet:
Alle der har et område, der halter, skal have lov at prøve sådan et forløb.
Det er helt fantastisk at kunne fordybe sig; og med den fordybelse, sker der en hel masse. Det rykker.
Der kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, uden at det øvrige personale, løb endnu stærkere end i hverdagen, men jeg mener stadig at det er det hele værd. Vi knoklede, men det gav gode resultater.
Det gav heller ingen sure miner hos dem, der skulle ”arbejde normalt”, selv om de havde mere travlt end sædvanligt. De var godt klar over, at arbejdet jo også ville komme dem til gode.
Samtidig kunne de dag for dag se, hvad forbedringsgruppen arbejdede med.
Hele afdelingen har været inddraget. Dels ved at beskrive de udfordringer, der var. Men også med hårdt arbejde, fordi der blev trukket 4 medarbejdere ud af produktionen i en hel uge.
Alt det livsvigtige arbejde – og hastearbejdet blev nået, men der var større dynger af rutinearbejde end normalt i den uge, hvor forbedringsarbejdet blev udført.
