Stort tillykke med dbio's bachelorpris til Patologiafdelingen på Sønderborg Sygehus

Prisen blev vundet med projektet: Digital billedanalyse af Ki67-proliferationsindeks på invasive duktale mammakarcinomer. dbio-Syddanmark ønsker tillykke.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

Maximillian Mosskov, Danni Jakobsen og Kristian Jepsen fik mandag den 2. marts overrakt bachelorprisens 1. præmie på 5000 kr. for deres projekt:
Digital billedanalyse af Ki67-proliferationsindeks på invasive duktale mammakarcinomer.

webBachelorpris-1-pris-vindere
Maximillian Mosskov, Danni Jakobsen og Kristian Jepsen, bioanalytikerunderviser Tove Baun og UC vejleder Inge Marie Bayer.

Overrækkelsen skete på patologiafdelingen på Sønderborg Sygehus, hvor de i samarbejde med UC-Syd i Esbjerg, havde gennemført projektet.
Patologiafdelingen indstillede arbejdet en halv times tid for at være med til at fejre prisen med ”hyldebærbobler” og chokolade. dbio's formand, Martina Jürs, havde taget den lange vej til Sønderborg og havde øvet sig i at udtale projektets navn korrekt.

En journalist fra Jyske Vestkysten lagde også vejen forbi og var med til at gøre det festligt.

På dbio’s ”hovedside kan I læse mere om selve projekterne.

Herfra skal der lyde endnu et tillykke

Særligt benyttede sider på dbio.dk