Præsentation af bestyrelsen

Regionsbestyrelsen i dbio-Sjælland består af otte medlemmer fra hele regionen.

73460767_543080556507129_7235281673250668544_n

Anja Aakeson

Jeg er uddannet hospitalslaborant på Klinisk biokemisk afd. Hillerød sygehus i 1994. I foråret 2001 startede jeg på KBA, Køge sygehus. Jeg havde ikke været der mere end et lille år på Køge, da jeg blev opfordret til at stille op som tillidsrepræsentant. Jeg blev valgt og allerede samme år, blev jeg medlem af Køge/Roskilde område-Med og har været medarbejderrepræsentant til jeg stoppede på Køge.

I 2008 blev jeg fællestillidsrepræsentant for Sygehus Nord. Som FTR har jeg siddet med ved forhandlingsbordet sammen med formanden og næstformanden fra dbio Sjælland, når der har været lokallønsforhandlinger. På egen afdeling har jeg været næstformand i vores lokale MED alle årene.

 

 

De 3 år, før jeg blev formand, var jeg med i dbio Sjællands Regionsbestyrelse og har været ansvarlig for TR-området. Jeg har været formand i dbio Sjælland siden 1. marts 2015.

- Jeg arbejder for at dbio er det oplagte og attraktive valg for bioanalytikere, der skal vælge fagforening, og at vi skal yde den bedst mulige medlemsservice på alle områder.

Sidsel Sjælland

Sidsel Nørskov Wessel

Jeg er næstformand i bestyrelsen i dbio Sjælland.

Jeg har siddet med i bestyrelsen siden 2012. Det er nu min anden periode, og jeg synes det er en fantastisk og givende post.  

Jeg arbejder til hverdag som vagtgående bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling SUH Roskilde, hvor jeg har været ansat siden jeg blev færdiguddannet i 2008. Der er jeg tillidsrepræsentant, og jeg er også fællestillidsrepræsentant for flere specialer på SUH, det gælder for PAI, KBA, Klin. Fys og de bioanalytikere der er ansat på andre afdelinger end de gængse laboratorieafdelinger.

 

 

 

Holger Greisen

Holger Dahl Greisen

Jeg er bioanalytiker på Klinik Immunologisk Afdeling, SUH-Roskilde. Her har jeg arbejdet siden 2000. Jeg blev uddannet bioanalytiker (hospitalslaborant) i 1997, hvor jeg forinden var elev på KBA, Roskilde Amts Sygehus.

Jeg var medlem af den gamle kredsbestyrelse, LaH kreds 4 (Roskilde Amt) fra 1995 og frem til dannelsen af regionerne, hvor jeg også sad med i den første periode i regionsbestyrelsen (dbio-Sjælland). I den årrække har jeg bl.a. været næstformand, hovedbestyrelsesmedlem, webansvarlig samt siddet som aktivitets- og studerendeansvarlig.

Jeg har siden 1996 været kongresdelegeret og har deltaget i alle dbios kongresser siden.

I 2009 blev jeg valgt til tillidsrepræsentant på Klinik Immunologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, og i 2014 blev jeg udpeget til fællestillidsrepræsentant for hele Klinisk Immunologis område i region Sjælland.

Jeg sidder pt. som næstformand i lokal-MED, repræsentant i område-MED for NSR, HUS-udvalg i SUH-Roskilde samt som medlem af organisatorisk udvalg i dbio.

Det er vigtig, at vi er en fagforening, der fremmer samarbejdet og respekten for hinandens arbejdsfunktioner og specialer, og dermed bliver en stærk samlet gruppe.

Dette vil jeg gerne medvirke til.

 

Jesper Pedersen

Jesper Pedersen

Jeg blev uddannet i 2012 fra Absalon Næstved. Jeg har været ansat på klinisk biokemisk afd. lige siden.

Jeg har siddet i regionsbestyrelsen siden 2015, hvor jeg har været en del af aktivitetsudvalget, webredaktør og bestyrelsens sekretær.

Jeg har altid gerne ville gøre en positiv forskel for vores fag, og ved at være en del af bestyrelsen i dbio, kan jeg være med til at sætte mit præg på faget.

 

 

 

 

 

75594458_408539726733708_5998695408308584448_n

Alkan Turan

Jeg er uddannet bioanalytiker fra metropol København i foråret 2010.

Jeg har arbejdet som vagtgående på klinisk biokemisk afdeling på Holbæk sygehus lige siden.

I 2015 blev jeg valgt ind i regionsbestyrelsen, hvor jeg bl.a. sidder i aktivitets udvalget. Jeg er også webredaktør på vores hjemmeside.

I perioden fra 2015-2018 var jeg TR på vores afdeling.

Jeg synes vi i bestyrelsen gør en god indsats for faget og for bioanalytikere generelt.

 

 

 

 

Babitha

​Babitha Vakeesan

Jeg er vagtgående bioanalytiker på Klinisk Immunologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge og har været ansat siden 2021.

Efter uddannelsen i 2010 var jeg ansat på samme afdeling i Roskilde.

I 2017 blev jeg arbejdsmiljørepræsentant, som gjorde at jeg bl.a fik mere indsigt i dbio´s arbejde.
På generalforsamling i 2021 blev jeg valgt ind i regionsbestyrelsen. Mit fokus i bestyrelsen er bl.a. de studerende og arbejdermiljø.

 

 

 

 

Charlotte

Charlotte Bache

Jeg er uddannet Bioanalytiker på Campus Næstved i 2015.


Jeg arbejder på patologi afdelingen på SUH Roskilde, hvor jeg også er tillidsrepræsentant.

Jeg er medlem af regionsbestyrelsen hvor jeg er en del af flere udvalg.


Som tillidsrepræsentant sidder jeg med i MED-udvalget, kontaktudvalget og er suppleant i område-MED, og har derigennem fået interesse for det organisatoriske arbejde og vil samtidig gerne være med til at sætte retningen for det fremtidige dbio.

 

 

 

christina

Christina Jensen

Jeg er uddannet bioanalytiker i 2008 og har siden 2016 været en del af Regionsbestyrelsen. Mit fokus har været på arbejdsmiljø idet jeg frem til 1/4-22 har været amir/amiransvarlig. Mit fokus fremadrettet vil stadig være på et godt arbejdsmiljø da det for mig er drivkraften for en velfungerende arbejdsplads. 

Hvor jeg tidligere har siddet på medarbejdersiden vil jeg pr. 1/4-22 som afdelingsbioanalytiker komme med perspektiverne fra ledelsessiden. Med dette nye perspektiv ser jeg frem til at kunne bidrage med nye refleksioner i vores fremtidige arbejde i bestyrelsen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk