Forretningsorden for dbio-Sjælland

Senest 14 dage efter generalforsamlingen afholdes konstituerende møde i regionsbestyrelsen.

1. Senest 14 dage efter generalforsamlingen afholdes konstituerende møde i regionsbestyrelsen. På dette møde konstituerer bestyrelsen sig med kasserer og webansvarlig samt evt. webredaktør. Endvidere nedsættes udvalg og blandt bestyrelsesmedlemmerne vælges ansvarlige for de forskellige udvalg og områder, samt en fast referent (sekretær) for bestyrelsen.
 
2. Der afholdes ordinært bestyrelsesmøde mindst 6 gange årligt.
 
3. Der afholdes tillige møde, når 1/3 af regionsbestyrelsens medlemmer fremsætter anmodning herom.
 
4. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal, idet regionsbestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Formanden eller næstformanden skal være til stede.
 
5. Formanden indkalder til mødet via mail vedhæftet mødeindkaldelse. Dagsorden samt bilag vil være at finde på insite. Det tilstræbes, at dette sker senest 1 uge før mødet. Forslag til dagsordenpunkter skal være formanden i hænde senest 10 dage før mødet. Punkter kan dog dagsordensættes på mødet, hvis der er enighed herom. Dagsordenen og bilag lægges af webansvarlig/webredaktør/formand på hjemmesiden.
 
6. Formanden eller næstformanden er mødeleder ved bestyrelsesmøderne.
 
7. Der vælges en ordstyrer ved hvert møde, og dette hverv går på skift blandt bestyrelsesmedlemmerne. Det fremgår af dagsordenen, hvem der er ordstyrer.
 

8.Regionsbestyrelsens medlemmer har mødepligt.

 

9.Har et medlem lovligt forfald, har det pligt til at meddele dette så tidligt som muligt.

 

10.Referatet skal indeholde oplysninger om mødetid og -sted, samt de tilstedeværendes navne og evt. afbud.

 

11.Referater skal indeholde konklusioner eller vedtagelser under de enkelte punkter.

 

12.Referenten sender referatet pr. mail til bestyrelsen. Mødedeltagerne har herefter 10 dage, til at kommentere og foreslå rettelser. Foreslåede rettelser skal sendes til alle i bestyrelsen. Når referatet er tilrettet efter 10 dage, bliver det lagt på insite af web-ansvarlige. Formanden sender referatet til dbio’s sekretariat.

 

13.På 1. møde efter generalforsamlingen, gennemgås retningslinjer, kommissorier m.v. til evt. revision.

 

14.Til denne forretningsorden findes et bilag vedr. rammer for regionsbestyrelsens arbejde i dbio–Sjælland.

Revideret og vedtaget på Regionsbestyrelsesmøde den 23.03.15

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk