IFBLS - Verdenskongres 2021

Vil du ikke gå glip af den store begivenhed verdenskongressen IFBLS i Bella Centret er, så giver dbio-Nordjylland dig muligheden for at ansøge om at få kongresgebyret dækket. Læs her hvordan du gør og hvilke forudsætninger der er herfor.

​​​​​​​​​​ Af Rikke Skall, webredaktør

IFBLS skulle have været afholdt i september 2020, men blev som alle andre arrangementer aflyst grundet Corona situationen. Vi håber det lykkedes at gennemføre den store begivenhed i 2021.

Fra 24. - 28. august 2021 afholder Danske Bioanalytikere, hvis COVID-19 tillader det, International Federation of Biomedical Laboratory Science (IFBLS)-Verdenskongres i Bella centret.

IFBLS giver dig mulighed for at udforske fremtiden for biomedicinsk videnskab i et globalt perspektiv - og komme i kontakt med biomedicinske forskere og laboratorieteknikere fra hele verden i København.

dbio-Nordjylland har i den forbindelse besluttet, at støtte et antal medlemmers deltagelse.

​Det betyder, at du kan søge om at få kongresgebyret dækket af dbio-Nordjylland under følgende forudsætninger:

  • Du har søgt, men desværre fået afslag fra din arbejdsplads om mulighed for at deltage.
  • Du har mulighed for at holde fri fra arbejdspladsen ( Fri med løn, afspadsering eller ferie)

​Hvad kan der søges om:

  • Kongresgebyret (inkl.​. frokost/kaffe/te/vand men ikke morgenmad).
  • Der er mulighed for at ansøge om en endagsbillet eller det fulde kongresgebyr

Hvad kan der IKKE søges om:

  • Der kan ikke søges til kongresmiddagen
  • Der betales ikke frikøb/tabt arbejdsfortjeneste.
  • Der betales ikke transport eller overnatning.

Vi håber mange har lyst til og mulighed for at deltage i denne store begivenhed.

Send derfor en ansøgning til Regionsformand Merete Kjeldgaard  mdk@nordjylland.dbio.dk

Ansøgningsfrist: 15. maj2021.

Særligt benyttede sider på dbio.dk