Er du OK?

dbio står sammen med de andre fagforeninger i FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation bag kampagnen "Er du OK?" Mærket viser, at du er dækket af en overenskomst.

Af Rikke Skall, webredaktør 

Kampagnen "Er du OK?" handler om overenskomster og faglige fællesskaber.

OK-mærket fortæller, at du er OK, når du er dækket af en overenskomst og er med i et fagligt fællesskab.
Når du er med i et fagligt fællesskab gennem en fagforening, så tager du ansvar for dig selv, dine kolleger og samfundet.

Er du OK

OK-mærket er din sikkerhed for, at du har valgt en fagforening, der indgår overenskomster og kender dit fag og din branche.

OK overenskomster giver ekstra frihed

Overenskomsterne sikrer dig en ekstra uges frihed. Loven giver dig kun ret til fem ugers ferie om året. Den sjette ferieuge er forhandlet på plads gennem overenskomsterne. Mange synes, at ekstra frihed er mere værd end lidt flere penge på lønkontoen.

OK overenskomsterne sikrer dig ordnede forhold

Overenskomsten sikrer dig en ordentlig løn og gode pensionsforhold. Den skaffer dig ekstra feriedage og løn under barsel. Den sørger for, at du kan få efteruddannelse og meget mere. Overenskomsterne passer til den enkelte branche og dit fag. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads med arbejdsgiverne i den enkelte branche. Fagforeningen sørger også for, at overenskomsten bliver overholdt. Det skaber ordnede forhold på arbejdspladsen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk