Nyt fra generalforsamlingen 2016

Flest af de ældste jubilarer Der findes afdelinger med godt arbejdsmiljø! Hvis vi laver godt arbejde, så trives vi Bioanalytikere mest ramt Kostbar og forkludret fusion skal give læring Jeg kan godt lide lugten, men ikke bageren

dbio-Midtjylland

Tekster: Niels Stoktoft, journalist
Redaktion, Mette Thomsen, regionsformand

Medborgerhuset i Silkeborg​

Regionsbestyrelsen inviterer til regionsgeneralforsamling i Medborgerhuset i Silkeborg, det er samme sted som vi ”plejer”, men tiden på året er ny, det ”plejer” at være i marts måned, i år og fremover vil det være september måned.

Billede1
106 medlemmer tog imod invitationen og var med til bl.a. at fejre jubilarer

Flest af de ældste jubilarer​

Bioanalytiker er et ” aldrende” fag. Aldersfordelingen i bioanalytiker-faget viser sig også blandt jubilarerne. I år er der flest, som har været medlem af dbio i 40 år - i alt 52. 25-års jubilarer er der 37 af. En lang række af dem deltog i

regionsgeneralforsamlingen i Silkeborg. Her var de ældste jubilarer i overtal.

To af de fire 50 års jubilarer kom også. Det var Hanne Meier fra Silkeborg og Inger Nielsen fra Randers.

Billede2

Inger Nielsen og Hanne Meier har begge været aktive i dbio, henholdsvis som kredsformand og som delegeret i pensionskassen for bioanalytikere.

Billede3
De mange 40 års jubilarer fik en plaid fra Silkeborg Uldspinderi i gave.
Billede4
De har været medlem af dbio, siden ”The Julekalender” med De Nattergale blev vist første gang i tv i 1991 – 25 år.

Der findes afdelinger med godt ​arbejdsmiljø!

Spred historierne om, hvordan bioanalytikere og deres lederes fremmer trivslen, opfordrer Danske Bioanalytikeres næstformand Katja Wienmann Bramm.

Katja mødte for nylig en tillidsrepræsentant, som følte sig i klemme. Hun turde næsten ikke fortælle omverdenen, at arbejdsmiljøet er godt på hendes arbejdsplads.         

- Andre beretter jo hele tiden om, at de løber stærkt og om andre problemer. Men vi har det faktisk godt, sagde tillidsrepræsentanten til Katja Wienmann der genfortalte oplevelsen, da hun deltog i dbio-midtjyllands generalforsamling i Silkeborg.

Hun turnerer i øjeblikket rundt i landet. På generalforsamlingen i bioanalytikerne syddanske region spiste hun sammen med nogle, som sagde:

”Vi har en god afdeling!”

- Vi har også alle et ansvar for, hvordan vi bider til bolle på vores arbejdsplads. Vi kan komme om morgenen og mene, at det hele er noget møg. Det er bestemt ikke nemt at møde hver dag og være glad i låget. Men vi har selv et ansvar for, hvordan vi byder ind, sagde Katja Wienmann Bramm på regionsgeneralforsamlingen i Silkeborg.

Billede5
Katja sammenligner psykisk arbejdsmiljø med sand i hånden. Pludselig siver det.

​Fordel presset på et kort morgenmøde

Konkret tip til at forbedre arbejdsmiljøet fra Danske Bioanalytikers næstformand

Nogle laboratorier har indført en ny rutine. Bioanalytikerne mødes 5-10 minutter hver morgen. Her snakker de om dagens program, og hvem der har mest travlt. Hvilke rum har den største belastning?

Derefter hører de, hvem der har luft til at hjælpe de mest travle. Presset fordeles.

-Det trick indførte de på Katja Wienmann Bramms afdeling, før hun blev næstformand i dbio.  Hun ved, at andre arbejdspladser gør det samme.

- De fortæller, at det fungerer, og at det har forandret forholdene hos dem. Et af stederne indførte de ordningen midlertidigt i forbindelse med en flytning, men det gik så godt, at de er fortsat. Nogle fortæller, at de i starten syntes, det var dødirriterende. Men nu fungerer det.

- Vi skal samle den slags tip til forbedringer af hverdagen sammen og vi skal sprede dem.

Hvis vi laver godt arbejde, så trives vi​

Flere og flere rammes af psykiske arbejdsskader, og spare projekter i Midtjylland har forstærket presset på bioanalytikere

Hvis ansatte har for travlt, så skal de turde spørge deres leder, hvilke opgaver de skal springe over. Det siger Mette Thomsen, der er formand for dbio-midtjylland. Lederen har en altafgørende rolle for trivslen.

Men nogle ledende bioanalytikere er på samme måde klemte. Dem vil Mette Thomsen også gerne passe på.

- Hvis en afdeling er for hårdt presset, så må de ledende bioanalytikere have modet til at gå til ledelsen over dem og bede dem prioritere, hvad der skal udføres.

Sådan sagde Mette Thomsen på generalforsamlingen i dbio-midtjylland i Silkeborg.

Bioanalytikere mest ramt​

Arbejdsmiljøforskeren Tage Søndergaard Kristensen har beskæftiget sig med sammenhængen mellem trivsel og godt arbejde. Det går mest den ene vej. Det handler IKKE om at skabe god trivsel, sådan at medarbejdere laver godt arbejde.

- Nej, derimod er det sådan, at hvis man laver et godt stykke arbejde, så trives man, fortalte Mette Thomsen.

Billede6

Hun pegede på, at mulighederne for at udføre godt arbejde har været truet i Midtjylland det sidste år. Spareplaner i regionen og på universitetet har skåret hårdt.

- På hospitalerne er vi desværre i front på en uheldig måde. Vi er den faggruppe, der blev hårdest ramt, citerede Mette Thomsen fra regionens egne opgørelser.

Hurtige omorganiseringer​

En undersøgelse for nylig viser, at antallet af psykiske arbejdsskader generelt stiger. Mette Thomsen er sikker på, at bioanalytikerne følger med opad.

- Det er der, vi har de største og længste sygemeldinger. dbio satser hårdt på at påvirke til et bedre arbejdsmiljø. Det er det, som medlemmerne sætter højest, at vi skal gøre. Derimod kommer lønnen kun på fjerdepladsen blandt det, som prioriteres.

- En anden undersøgelse viser, at når man omorganiserer, så går der tre år, før tingene fungerer på fuld kraft igen. Men på vores arbejdspladser går der ikke tre år, før den næste strukturændring kommer, sagde Mette Thomsen.

Billede7

Region Midtjylland har i budgettet for 2017 sat en million ekstra af til mobile bioanalytikere. Men får laboratorierne fuld kompensation for, at de nu skal køre mere ud, spørger Mette Thomsen.

Kostbar og forkludret fusion skal give læring​

Bioanalytikere opfordrer Region Midtjyllands topledelse og politikere til at gennemføre en altomfattende beregning af sammenlægning af mikrobiologi.

Politikerne har besluttet, at der skal ske fusioner i patologien i Midtjylland. Men inden det sættes i værk, skal erfaringerne fra samlingen af klinisk mikrobiologi gøres op. Der er ingen grund til at begå de samme fejl to gange.

dbio-midtjylland vil kontakte Region Midtjylland for at få gennemført en gennemgribende opgørelse af konsekvenserne ved samlingen af klinisk mikrobiologi. Det var der fuld opbakning til på generalforsamlingen i Silkeborg

Regionsbestyrelsen fremlagde et forslag til et brev til regionen. Bestyrelsen overvejer også, om der skal stilles et mundtligt spørgsmål til regionsrådet ved starten på et regionsrådsmøde.

Kan dbio undersøg​e?

Ledende bioanalytiker Ida Kjær Robsøe førte an i debatten på generalforsamlingen. Hun arbejder på nuklearmedicinsk afdeling i Herning:

- Vi vil kunne bruge viden fra sådan en undersøgelse fremover. Som borger i regionen er jeg også interesseret i at vide, om det er den rigtige vej, man går. Hvis der har været store gevinster ved samlingen af mikrobiologi, så er det godt at få bekræftet, det var den rigtige beslutning. Men det er jo bestemt også interessant, hvis det ikke har været nogen god ide, sagde Ida Kjær Robsøe.        

- Hvis regionen ikke vil gennemføre sådan en undersøgelse, vil dbio så gøre det? Hvis vi selv skal sætte nogen til at regne, så er det måske løsningen, fortsatte Ida Kjær Robsøe.

Regionsformand Mette Thomsen svarede, at det er regionen, der har adgang til de nødvendige tal og andre oplysninger. Men hun kan sagtens se en mulighed for at frikøbe en bioanalytiker til at deltage i arbejde, hvis ledelsen giver lov adgang til de nødvendige tal.

​Taber kvalitet

Berit Have Kallesøe fra det mikrobiologiske afsnit, der stadig findes i Viborg, nævnte, at der tabes kvalitetsudvikling i de ét-to år, som en fusionsproces varer. De skal måske også tages med i en samlet opgørelse af konsekvenser.

Billede8
Berit Kallesøe og Karin Vestergaard, næstformand i dbio-midtjylland   

- Kvaliteten skal helst udvikle sig hele tiden. Vi har nærmest ingen haft på kurser, mens sammenlægningen har stået på. Forberedelsen af nye analyser er sat i stå, sagde Berit Have Kallesøe.      

Dorthe Møller fra klinisk-mikrobiologisk i Aarhus har hørt, at det koster 200.000 kr. at oplære en bioanalytiker inden for det mikrobiologiske speciale. Det tager mindst 1/2 år.

Forgæves ture​

Regionen har sat flere og dyre transportordninger i gang. En bioanalytiker fra Silkeborg fortalte, at der hver dag kl. 11.00 kommer en taxachauffør på deres afdeling og spørger efter prøver. Men de har aldrig noget. To gange om ugen har han prøver med til dem - tre gange om ugen kommer han altså forgæves. Det er sat i programmet, og det fortsætter bare, fortalte hun.

​Råd til spændende medlemsarrangementer

dbio-midtjylland har penge til at arrangere flere spændende møder og kurser for medlemmerne. Regionsformanden og bestyrelsen kommer også gerne ud på flere arbejdspladser, hvis de bliver inviteret. De vil endog gerne tage ”noget” med, hvis de kommer på besøg.

Sådan er meldingen efter regnskabet for 2015 og den foreløbige penge-rapport for 2016. dbio-midtjylland brugte i fjor cirka 10 % mindre, end der var til rådighed. Det endte med et overskud på 160.000 kr. ud af et budget på 1,6 millioner.

De ikke-forbrugte penge går retur til dbio centralt. I 2014 brugte dbio-midtjylland 29.000 mere end budgetteret.

Regionsformand Mette Thomsen spurgte på generalforsamlingen, om der er behov for at lave om på kontingentsystemet. For eksempel er det i dag sådan, at nogle af de nyuddannede, som læser videre, melder sig ud af dbio. Der findes nemlig ikke en særlig sats for dem.               

- Er det et rimeligt kontingent, seniorerne betaler, spurgte Mette Thomsen også.

Jeg kan godt lide lugten, men ikke bageren​

Når arbejdsgiverne kræver forandringer, så kan de ansatte tage sørgebind eller anførerbind på, siger jurist Anders Bjørk, der selv gik ned og nu arbejder som vejleder og foredragsholder

”Gud give mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan forandre,

mod til at forandre det, jeg faktisk kan forandre, og visdom til at se forskellen”

Sådan lyder den såkaldte sindsro-bøn. Den benyttes som ledetråd af blandt andre alkoholikere. Nu kalder Anders Bjørk den for en ”forandringsbekendelse”.

Billede9

- Til gengæld skal vi gøre noget ved alt det, vi kan ændre, sagde Anders Bjørk.

Han virker som forandringsvejleder, og han deltog på generalforsamlingen i dbio-midtjylland. Han vil gerne have bioanalytikere og andre til at indse, at vi nogle gange er underlagt vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved. Det nytter ikke at fortvivle over de forhold. Det vil kun være selv pineri.

​Hvad driver dig

Når der sker omvæltninger på arbejdet, så kan det være godt at gennemtænke: Hvad er det, der driver mig i dette arbejde? Hvorfor er jeg i den stilling?

- Man siger, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man skride. Men jeg mødte engang en mand, der sagde, at han godt kunne lide lugten, men han brød sig ikke om bageren.

Anders Bjørk har selv prøvet at gå ned og skride. Det var fra et job i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

To forskellige holdninger​

Mange føler det håbløst, når ledelsen dikterer forandringer. Men i virkeligheden har de ansatte et valg. De kan tage sørgebindet på, men de kan også tage anførerbindet på, siger Anders Bjørk.

Hvis de foretrækker sørgebindet, så sker det i en nedtrykt stemning: De er ofre, opgivende, fordømmende, defensive, passive, ansvarsfraskrivende – det er synd for mig.

Billede10
Regionsbestyrelsen 2015-2018

​Tak for en god generalforsamling
Mette Thomsen, regionsformand

Særligt benyttede sider på dbio.dk