Ikke længere IFBLS 2020 - men nu IFBLS 2021!

Nye datoer - men samme sted i København ! Ny ansøgningsrunde - og vi vil stadig rigtig gerne have jer med!

Af Lene Thorbjørnsen, webredaktør ​

Af Inger Merete Paulsen, regionsbestyrelsesmedlem 

IFBLS2021

Hvis du brænder for dit fag og du er nysgerrig på, hvordan bioanalytiker i andre lande arbejder og med hvad. Hvis du vil udfordres på og have udvidet din bioanalytikerfaglighed gennem en række af spændende oplæg og posters. Så er det nu du kan søge om støtte til deltagelse i IFBLS 2021, den internationale bioanalytikerkongres, som Danmark er vært for og som løber af stablen i Bella Center 24.-28. august 2021.

Som bekendt afholdes der ikke generalfosamling i vores region i 2020, i stedet har vi mulighed for at sende 20 bioanalytiker afsted til et fuldt kongresprogram.

dbio-Midtjylland giver udelukkende støtte tilkongresgebyret, som er 795 euro.

Øvrige udgifter til f.eks. frikøb fra din arbejdsplads, transport til og fra (og i) København, overnatning, forplejning uden for kongresprogrammet og eventuel kongresmiddag står du selv for.

De eneste kriterier for at søge, er at du har et aktivt medlemskab af dbio, og at du har et skriftligt tilsagn om at din arbejdsgiver accepterer dit fravær på de pågældende datoer.

Det er ikke et krav, at du deltager med en poster eller et oplæg.

Vi gør opmærksom på, at kongressen foregår på, engelsk, samt at vi offentliggør navnene på de deltager, som dbio-Midtjylland dækker kongresgebyret for.

Studerende kan desværre ikke søge denne pulje, som er forbeholdt dbio-Midtjylland medlemmer, men det er muligt at søge dbio fonden om deltagelse. Det kan du læse mere om her:

http://www.dbio.dk/uddannelse-og-karriere/fondpris/Sider/side.aspx

 Vi vil lægge  vægt at fordele støtten bredt indenfor de faglige specialer, geografisk rundt i regionen, ansættelse som privat, i staten eller regionalt, og til forskellige medlemsgrupper som f.eks. basis, underviser og leder.

Vi har i regionsbestyrelsen nedsat et udvælgelsesudvalg bestående af Kirsten Borg (privat), Inger Merete Paulsen (stat), Lotte Koch (region) og Karin Vestergaard (regionsformand).

Ansøgningsfristen er 20 oktober og du kan forvente at få svar på din ansøgning 1.november.

Klik ind på vedhæftede fil, udfyld skemaet og send det på mail til regionsformand Karin Vestergaard på dbio-midtjylland@dbio.d

Ansøgningsskema.docx

Særligt benyttede sider på dbio.dk