TRIO møde om mobning

Dbio-hovedstaden inviterede TRIOén (leder, TR og AmiR) til en temadag om mobning den 4. april 2019.

dbio-Hovedstaden

Af Lone Bojesen, webredaktør

Dbio-hovedstaden havde inviteret konsulent og forsker Mille Mortensen til at føre de fremmødte sikkert igennem et meget følsomt emne, hvilket i følge en af deltagerne Gitte Rees-Andersen, AmiR på KBA Rigshospitalet og regionsbestyrelsesmedlem resulterede i en meget spændende og lærerig dag.

Gitte fortsætter med at beskrive dagen:
Vi talte meget om definitioner på mobning og brugte arbejdstilsynets nye AT-vejledning 4.3.1 ''Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane'' som udgangspunk for en god diskussion. Derefter delte vi egne erfaringer om mobning på arbejdspladsen ift vores roller som leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Vi gik i dybten med foskellige cases, som gav anledning til at man kan opfatte situationer på arbejdspladsen meget forskelligt.
Vi fik også inblik i hvor langt forskningen er nået på dette emne, og at den gamle opfattelse af mobber/offer-roller er ved at blive udskiftet af en ny opfattelse omkring arbejdspladskultur.
Vi håber at dagen kan skabe en fælles forståelse af mobning, som vil styrke det fremtidige samarbejdet om dette svære emne i TRIOén og ude på arbejdspladserne.


Billederne herunder er taget af Ole Michael Raun Hansen, arbejdsmiljørepræsentant , Kl. Fys./Nuklearmed. Afd, Rigshospitalet/Glostrup

Særligt benyttede sider på dbio.dk