Resultater fra generalforsamlingen 2018

Få resultaterne af afstemningen til regionsbestyrelsen, valget af kongresdelegerede, og se billederne af fremmødte og jubilarer.

dbio-Hovedstaden

dbio-Hovedstaden var i år forsøgskanin mht. at holde generalforsamlingen elektronisk, hvilket gør afstemningerne uendelig meget letttere og hurtigere. Systemet er udviklet af Michael Müller, som er dbios IT-medarbejder. Både han og Charlotte Lorentzen sekretær i Organisatorisk afdeling var med på dbio-Hovedstadens generalforsamling for at afprøve systemet live for første gang inden kongressen. Det gik over al forventning efter få mindre problemer i starten. Vores medlemmer er bare gode til det der med teknik, og vores dirigent fra DSR, Vibeke West, var ret misundelig.

Generalforsamlingen startede med en guide til logon og en testafstemning om, hvorvidt de fremmødte havde læst beretningen, skimmet den eller ikke nået det. 40% havde læst den, 44% havde skimmet den, og 16% havde ikke nået det, så et meget godt resultat for den nye kortere beretning.

IMG_5408-330

Lotte Christensen fortalte om, hvad der er sket siden beretningen blev udsendt, og hvad der er planlagt indtil nu. Hun talte blandt andet om problemer med at få erfarne bioanalytikere placeret ind på løntrin 7 og 8, regeringens nye sundhedsplan som skitseret i en artikel fra Mandag Morgen og kommende arrangementer så som Trøstemusehygge og rundvisning i Mærsk tårnet. Brugen af løntrin 7 og 8 førte til lidt diskussion fra salen, og der var bred enighed om at kæmpe for at kunne bruge dem fremadrettet.

Regnskab for 2017 blev godkendt og Lotte orienterede om budgettet for 2018.

Klara Jørgensen havde fremsendt et forslag om bidrag til Amnesty International, som gav anledning til diskussion om hvorvidt vores fagforening skal bidrage til velgørenhed eller om det er medlemmernes egen beslutning privat. Forslaget blev stemt ned med 70% imod, 22% for og 8% blanke.

Der blev orienteret om valg af regionsformand, næstformand og hovedbestyrelsesmedlemmer

  • Formand: Lotte Christensen, valgt uden modkandidater
  • Næstformand: Klara Skødt Jørgensen, valgt uden modkandidater
  • Hovedbestyrelsen, alle valgt uden modkandidater:
    Lotte Christensen, formand fast plads
    Klara Skødt Jørgensen, næstformand
    Ane Marie Laursen, fællestillidsrepræsentant, Rigshospitalet
    Susan Mathiasen, Chefbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling

Hovedbestyrelsesmedlemmerne er "fødte" medlemmer af regionsbestyrelsen, så der var 7 pladser tilbage og 8 opstillede kandidater.

Følgende blev valgt til Regionsbestyrelsen for de næste 3 år

  • Gitte Rees-Andersen, arbejdsmiljørepræsentant, Kl. Biokemisk afd., Rigshospitalet
  • Helle Pedersen, afdelingsbioanalytiker, Centrallaboratoriet, Bornholms Hospital
  • Håkon Schulze, fællestillidsrepræsentant, Kl. Fys./Nuklearmed. Afd., Herlev Gentofte Hospital
  • Kristine Morris, arbejdsmiljørepræsentant, Kl. Biokemisk afd., Rigshospitalet
  • Lone Bojesen, kvalitetskoordinator/udviklingsbioanalytiker, Patologisk afd., Herlev Hospital
  • Michael Ravn Hansen, fællestillidsrepræsentant, Kl. Biokemisk afd., Bispebjerg/Frederiksberg Hospital
  • Ole Michael Raun Hansen, tillidsrepræsentant og abejdsmiljørepræsentant, Kl. Fys./Nuklearmed. Afd, Rigshospitalet/Glostrup

Blandt disse blev følgende valgt som suppleanter til Hovedbestyrelsen

  • 1. suppleant: Håkon Schulze
  • 2. suppleant: Kristine Morris
IMG_5507-330

Vi sagde farvel til 3 tidligere regionsbestyrelsesmedlemmer: Hanne Præst Pedersen og Helle Hjelmsgaard går på pension, og Hanne Nørregaard blev ikke genvalgt.

dbio-Hovedstaden har 32 kongresdelegerede, og vi vælger også et antal suppleanter, hvis nogen skulle blive forhindret i at deltage.

De 11 medlemmer af regionsbestyrelsen er "fødte" delegerede.

Øvrige kongresdelegerede fra dbio-Hovedstaden blev

  • Helle Brink
  • Rie Strand Olsen
  • Henriette Arzrouni
  • Heidi Staal-Nielsen
  • Mette Simon
  • Mette Refstrup
  • Grethe Holt Overgaard
  • Nina Ilsøe
  • Ina Lund
  • Stinus Hansen
  • Silvia Camilla Klintrup Hansen
  • Camilla Guldlov Petersen
  • Ali Rasul
  • Hüseyin Özcan
  • Annette Foldager
  • Toni Vittrup
  • Rikke Albæk Neldahl
  • Tine Henrichsen
  • Lone Panton
  • Khaled Ghathian
  • Majbritt Jensen

Suppleanter

  • Solveig Nielsen
  • Abdu Mohamed

Generalforsamlingen sluttede vanen tro med overrækkelse af jubilæumsgaver til 25, 40 og 50 års jubilarerne, der var fremmødte. Der er 6 stk 50 års jubilarer, hvor 3 var mødt frem, 43 stk 40 års jubilarer, hvor 4 var mødt frem og 30 stk 25 års jubilarer, hvoraf 1 var mødt frem. I kan se billederne af jubiarerne i billedgalleriet herunder.

Jeg vil på formandsskabets og egne vegne takke alle fremmødte for god modtagelse af den elektroniske afholdelse og afstemning. ​

Særligt benyttede sider på dbio.dk