OK-18 medlemsmøder - lille resume

Der har været afholdt medlemsmøder omkring OK-18 d. 19/3 og 20/3 på henholdsvis Herlev Hospital og Panum Instituttet. Her kommer et lille resume og nogle billeder.

dbio-Hovedstaden

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Af Lone Bojesen, webredaktør

På medlemsmødet d. 19. marts på Herlev Hospital deltog ca. 100 bioanalytikere.

Regionsformand Lotte Christensen bød velkommen og næstformand i Danske Bioanalytikere Katja Wienmann Bramm viste en power point præsentation og redegjorde for, hvorfor vi er der, hvor vi er nu.

De spørgsmål, der optog deltagerne mest, faldt i 2 hovedgrupper: Uorganiserede medarbejdere i nødberedskabet og konfliktlån kontra konfliktunderstøttelse.

Der var mange spørgsmål, der blev besvaret så godt som muligt. Et enkelt statement blev stående, da mødet var forbi: De, der er udtaget til strejke af dbio, skal ikke stilles ringere økonomisk efter konfliktens ophør end de, der er udtaget til lockout.  

På medlemsmødet d. 20. marts på Panuminstituttet deltog ca. 100 medlemmer.

billede 12 - beskåret
Fokus var igen i høj grad på, hvordan vi forholder os til ikke-medlemmer, og på konfliktlån kontra konfliktunderstøttelse.
Baggrunden omkring beslutningen om konfliktlån blev gennemgået; det er ganske enkelt et spørgsmål om, at Dbio skal kunne overleve en konflikt, der trækker ud. Hvordan økonomien ender med at se ud, ved vi først, når det hele er overstået. 
 
Der var igen fokus på, at strejkeramte medlemmer ikke skal rammes hårdere, fordi de måske er i konflikt i længere tid end dem på lockout, og der var hjertesuk fra Bispebjerg over igen at skulle være dem, der var blevet udtaget til strejke.
 
Der var nogle hip til dbio om at prøve at kommunikere mere tydeligt og forståeligt; især omkring konfliktlånene, men mødet sluttede dog af med en appel om at rette eventuelle frustrationer over situationen det rigtige sted hen; nemlig mod de offentlige arbejdsgivere, der har bragt os i denne situation. 

Begge tekster er forfattet af Næstformand Klara Jørgensen

bollede 2 - 20.3.2018
billede 15
billede 1 - 20.3.2018

 

 

 

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk