Vil du med dbio-Hovedstaden på kongres?

Dbio giver dig mulighed for at komme med til IFBLS´s kongres 1-5. september i Bella Centret. Kongressen foregår på engelsk.

dbio-Hovedstaden

​Dbio er i år vært for verdenskongressen for den internationale sammenslutning af bioanalytikere (IFBLS = International Federation of Biomedical Laboratory Science). Den afholdes hvert andet år forskellige steder i verden; i 2018 blev den afholdt i Italien, Firenze.

Programmet er ved at være lagt og kan ses på hjemmesiden for IFBLS 2020 https://ifbls2020.org/programme/. Både på hjemmesiden for IFBLS og dbio´s hjemmeside kan du finde masser af informationer om arrangementet.

IFBLS banner

Vi håber, at vores arbejdspladser vil prioritere at sende mange medarbejdere afsted på kongres, nu den foregår i København.

Danske bioanalytikere og dbio Hovedstaden har valgt at bruge nogle midler på, at så mange som muligt får chancen for at opleve en kongres.

Det bliver nogle spændende dage med mulighed for at få hørt det sidste nye indenfor faget og dermed følge med i udviklingen. Det er også en enestående mulighed for at møde kollegaer fra hele landet og også fra udlandet.

Derfor inviterer vi nogle bioanalytikere og laboranter på kongres; enten hele kongressen eller bare 1 dag.

Vi betaler kongresgebyret, og forventer at du selv betaler evt. kongresmiddag, transport og ophold.

Vi har også nogle kriterier, der skal opfyldes:

  • Du skal være aktivt medlem af dbio
  • Du skal have fået afslag på at komme med fra din arbejdsplads
  • Du skal kunne få fri til kongressen; enten tjenestefri med løn, ferie eller afspadsering
  • Du skal skrive et par linjer om, hvorfor du gerne vil deltage

Vi offentliggør navnene på de personer, vi betaler gebyr for i en nyhed her på hjemmesiden og på facebook.

Hvis du gerne vil tages i betragning til deltagelse i kongressen, skal du udfylde ansøgningsskemaet, og sende det til dbio-hovedstaden@dbio.dk senest søndag d. 15/3 2020.

Har man fået plads og takket ja, betragter vi tilsagn og tilmeldingen som bindende.

Studerende kan ikke søge denne pulje, men der er åbnet for en ekstra pulje i forbindelse med IFBLS2020. Den kan du læse mere om her: http://www.dbio.dk/uddannelse-og-karriere/fondpris/Sider/Ny-stottemulighed-IFBLS-2020.aspx

Særligt benyttede sider på dbio.dk