Agurketid på nyhederne

Agurketid defineres som en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner holder ferie og derfor er det svært for nyhedsmedier at finde reele nyheder, hvorfor der i stedet udsendes pseudonyheder.

dbio-Hovedstaden

Af Lone Bojesen, webredaktør

Agurketid defineres som en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner holder ferie og derfor er det svært for nyhedsmedier at finde reele nyheder, hvorfor der i stedet udsendes pseudonyheder.

Det er en oversættelse af det tyske ord Sauregurkenzeit (sur agurk tid), som betød den tid, hvor agurkerne modnes og der ikke er nogen videre omsætning i forretningerne. Ordet er kendt på tysk fra 1780, på dansk findes det først på tryk i 1897. På engelsk hedder det Cucumber time, og betyder at når agurkerne kommer ind, er societeten ude af byen (red. London).

Så i anledning af en agurketid, der dog har budt på mange reele nyheder, kommer her lidt agurke nyheder.

Klassisk agurkesalat:

Ingredienser:
1  Agurk
Groft salt
2 dl. Eddike
1 dl. Sukker
0.5 dl. Vand
Peber

Opskrift:
Rør eddike med sukker, kogende vand og peber til sukkeret er opløst.

agurk med mere

Snit agurken i tynde skiver, gerne på råkostjern og drys dem med lidt salt. Lad dem trække 10 minutter.

Knug væden af og vend skiverne i eddikelagen,og lad salaten trække mindst ½ time.

Hæld agurkesalaten i et syltetøjsglas og stil det i køleskab.

Denne klassiker kan varieres i henhold til smag med æblecidereddike og dild, risvinseddike og chili (flager eller frisk), samt den som du laver og familien elsker.

Fortsat god sommer ønskes alle fra dbio Hovedstaden

Særligt benyttede sider på dbio.dk