Ferie er helt OK

- især når man er medlem af en OK fagforening.

Nyhed
FRISPARK_Martina

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Martina Jürs, formand ​ ​

martina frispark275 bred

Retur er jeg nu efter en uges ferie og med batterierne ladet helt op, men jeg kunne da godt have brugt et par dage mere. Jeg har været hjemme sammen med min familie og nydt den kvalitetstid, som der er plads til, når jeg holder ferie. 

Havvand og tv-serier​

Jeg har gået lange ture ved havet og i skoven med og uden hundene. Ikke mindst er jeg utroligt glad for at have tid til at svømme i havet næsten hver dag, da jeg føler mig stærk efter en tur i det vinterkolde havvand. Jeg har haft tid til at lave mad og tænke over, hvad jeg spiser. Jeg har også ligget på sofaen og set en masse TV. Alt i alt - det er så meget OK med ferie. 

Fra tre dage til fem uger​

Fordi jeg har ret til at holde ferie. Det er nemlig fagbevægelsen, der gennem tiden har sikret ferie til os danskere. Det begyndte med tre dage. Den internationale Arbejderorganisation, ILO, som vi er en del af, vedtog i juni 1936 en konvention om ferie med løn. I dag er de fem ugers ferie blevet til lov, men overenskomsterne giver feriefridage oveni samt andre betalte fridage. 

De kæmpede for os

Tænk hvis ingen tilbage i 1930’erne havde kæmpet for os og ikke kun for ferie, men for mange mange rettigheder, som vi kæmper videre for i dag eller kæmper for at bevare. Så det er vigtigt, at vi er mange i fagbevægelsen og mange medlemmer af dbio, så vi har en stærk stemme, og så kan vi jo nyde ferien med god samvittighed. 

​Ferie er så meget OK

Ferie er OK på alle måder, hele året rundt, især når man er medlem af en OK fagforening - Danske Bioanalytikere.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk