Frispark: Vores fags fremtid afhænger af dbio

Nok har den seneste tids debat om medlemskab af en faglig organisation og de metoder, der er anvendt af tillidsvalgte til at påvirke kollegaer til medlemskab, lagt sig. Jeg tænker naturligvis på historierne fra Lufthavnen. Men jeg vil nu alligevel dvæle lidt ved det.

Lad os tale om det

For mig er det vigtigt, at vi taler om det og får en god dialog.  Jeg tager bestemt afstand fra bølle-metoder og ekskludering af nogen fra fællesskabet.

I min dialog med jer medlemmer, bliver jeg ofte præsenteret for udsagn som "jamen, ikke-medlemmer vil bare gerne nyde uden at bidrage"...."...og de får jo det samme som os andre". 

Jeg har fuld forståelse for den frustration. For mig er det vigtigt at være nysgerrig på årsagen til, at den enkelte ikke ønsker at være med i et fagligt fællesskab. Og hvem ved, måske handler det slet ikke om mangel på lyst, men om noget helt andet.

​​Hvad hvis dbio ikke eksisterede?

Lad os et kort øjeblik lave et tankeeksperiment: "dbio eksisterer ikke"... hvilken betydning vil det egentlig have?

Jeg tror næppe, at vores profession ville være nået hertil, hvor vi er i dag, uden vores  faglige fællesskab

Hvis dbio ikke eksisterede, så vil jeg være i tvivl om, hvorvidt nogen overhovedet ville have en interesse i at sikre bioanalytikernes faglige kompetencer og fagets udvikling.  

Og hvad med arbejdsmiljøet? Her har jeg hæftet mig ved, at det fra alternative foreninger er meldt ud, at de "arbejder for det enkelte medlem". Min overbevisning er, og der er forskning som viser, at forbedringer af arbejdsmiljøet skal sikres i fællesskab - i et samarbejde mellem tillidsvalgte, ledelsen OG kollegaer. 

Vel er arbejdsmiljøet et ledelsesansvar, men skal der flyttes noget, må alle kræfter forenes.
Dette faglige fællesskab, hvor vi står sammen som profession gør, at vi ved lige netop, hvor "skoen trykker”.

dbio ER medlemmerne, og dbio får via jer input og sparring omkring, hvad der rører sig i professionen - og det er det, der gør, at vi kan arbejde så målrettet. 

Tag dialogen med potentielle medlemmer  

Det var blot nogle af mine tanker ud fra dette tankeeksperiment. Hvilke tanker gør I jer?

Måske kan vi via små tankeeksperimenter være med til at friske op for os selv, hvorfor vi rent faktisk mener, at det faglige fællesskab giver mening.

Mit håb er, at vi sammen vil fortælle hinanden, hvorfor vi hver især er med i dette fællesskab, og derigennem kan invitere flere med. Men det kan kun lykkes, hvis vi forener kræfterne. Lad os derfor tage dialogen med ikke medlemmer, og lad os i dialogen være åbne og imødekommende.

Jeg er af den overbevisning, at vores fags fremtid er afhængig af dbio-fællesskabet. ​ 

• ​Frispark er en månedlig kommentar fra et af medlemmerne i Danske Bioanalytikeres formandsskab bestående af en formand og to næstformænd.
• Frisparket er alene udtryk for skribentens holdning.
• Debat om månedens Frispark foregår på Facebook.

 

• Katja Wienmann Bramm
• Næstformand i Danske Bioanalytikere siden 2015
• Bor i Jyllinge
• Har senest arbejdet som bioanalytiker og AMiR på Nordsjællands Hospital, Hillerød.