Bliv en del af bestyrelsen for Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond 2019-2021

Har du lyst til at vurdere projekter, som fremmer bioanalytikerfagets udvikling og de studerendes faglige forståelse gennem udenlandske studieophold – så har du chancen nu.

Nyhed

59 bioanalytikere har fra ultimo 2015 og til medio 2018 fået tildelt et legat fra Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond. Den samlede uddeling i perioden har været 564.200 kroner.

Støtte gives til uddannelse eller forskning, der kan fremme fagets udvikling eller til studerende, der gerne vil udvide deres faglige forståelse med et udenlandsk studieophold.

Vær med til at uddele midler fra 2019-2021.

Bliv bestyrelsesmedlem og send din ansøgning med begrundelse for, hvorfor du gerne vil være en del af bestyrelsen for Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond.

  • Jeg brænder for bioanalytikerfagets udvikling, da …
  • Jeg vurderer, at bioanalytikere i fremtiden bør …
  • Jeg har erfaring indenfor og synes, at …

Møde to gange årligt

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der bliver udpeget af dbio´s hovedbestyrelse på deres møde i starten af februar 2019, hvorefter ansøgere vil modtage besked.

Fondens bestyrelse mødes to gange årligt for at vurdere de indkomne ansøgninger. Første møde er den 13. marts 2019 fra kl. 13.00-15.30.

Du kan læse mere om fonden på www.dbio.dk eller kontakte konsulent Marianne Nielsen, 31651754, man@dbio.dk

Ansøgning, mrk. Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond, sendes til
Charlotte Lorentzen, clo@dbio.dk

Ansøgningsfrist 4. februar 2019

Særligt benyttede sider på dbio.dk