dbio varsler sammen med fagbevægelsen stor-strejke

Medlemmer på 30 arbejdssteder i staten og regionerne har i dag fået besked om, at de er udtaget til at strejke af dbio. Hvis de offentlige arbejdsgivere vælger en lock out, ved vi ikke, hvor mange det rammer.

Nyhed

Af Tina Groth-Andersen, konsulent 

Stor-strejke: dbio har i dag varslet strejke på 30 arbejdspladser i regioner og stat. Det er en stor-strejke, der dækker 800.000 offentligt ansatte. De andre fagforbund har også udvalgt strejkesteder.

Her kan du se

(kræver medlems-log-in). Alle medlemmer har fået besked i dag.

Strejke 10-15 % eller lock out 100%?

dbio har udtaget 10-15 % til strejke. Hvis de offentlige arbejdsgivere vælger en lockout, ved vi ikke, om de vil udtage udvalgte områder eller alle. Vi ved derfor ikke, hvor mange en lockout vil ramme.

Så selvom afdelinger ikke er udtaget af dbio til strejke, kan flere/alle afdelinger blive ramt af en lockout, fordi arbejdsgiver vælger det.

Nødberedskab

Der skal etableres et nødberedskab på de livsvigtige områder. Og regionsformænd og tillidsrepræsentanterne vil forhandle nødberedskabet med ledelsen i løbet af marts. Tillidsrepræsentanterne bliver klædt massivt på i marts.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du læse i vores Konflikt ABC (kræver medlems-log-in). Du kan også kontakte din tillidsrepræsentant eller regionsformand, hvis du har flere spørgsmål.

Vi er tidligst i konflikt 4. april

Stor-strejken er varslet til at gå i gang den 4. april 2018. Chefforhandlerne sidder dog i disse dage i Forligsinstitutionen for at finde en løsning og undgår muligvis strejke eller lock out. Regeringen har også mulighed for at foretage et lovindgreb. ​​​​​​

Særligt benyttede sider på dbio.dk