Regeringens spareplaner kan give færre sundhedsansatte på sygehusene

Der vil mangle 9.400 ansatte i regionerne på trods af markant flere ældre i 2025. Det er konsekvensen ifølge FTF, hvis det offentlige forbrug holdes nede på et lavt niveau frem mod 2025. Blandt andet derfor deltager dbio i initiativet Danmark for Velfærd.

Nyhed
NY_tweet-børnogældre
Danske Bioanalytikere valgt at deltage i initiativet Danmark for Velfærd på baggrund af blandt andet regeringens planer om lav offentlig vækst og 2 procents-kravet i regionerne. Illustration: FTF

Af Niels C. Jensen, journalist

Flere patienter vil kunne se langt efter tidssvarende pleje, behandling og omsorg i 2025, hvis regeringen kommer igennem med sine økonomiske planer om lav vækst. Konkret vil der kunne mangle 9.4000 ansatte i regionerne. Det kan blive konsekvensen i 2025, viser nye fremskrivninger fra hovedorganisationen FTF.

”Sygehusene er hårdt spændt for i disse år, og det pres vokser, når der bliver flere markant flere ældre, der har brug for ny og dyrere medicin, nye behandlingsformer og teknologi på sygehusene mv. Alt sammen noget, som borgerne også har en naturlig forventning om at få, sammen med omsorg og tryghed fra sundhedspersonalet. Det kan de ikke få, når der fx er for få sygeplejersker til mange flere ældre,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Men vælger et flertal i Folketinget at holde det offentlige forbrug nede på et lavt niveau, vil det betyde velfærdsforringelser, viser nye beregninger fra FTF.

Lav offentlig vækst omregnet til offentlige job

Forskellen mellem regeringens udspil om lav offentlig vækst på 0,5 % i 2018 og 0,3 % 2019-2025 og en offentlig vækst på 1,1 % svarer til, at der vil mangle 9.400 i regionerne.

  I alt​
​Region Nordjylland   ​1000
Region Midtjylland ​ ​2200
Region Syddanmark ​ ​1900
​Region Syddanmark  ​3100
​Region Sjælland    ​1200
​Total ​9400

Note: Antallet af ansatte er beregnet som forskellen mellem en årlig vækst på 1,1 pct. og regeringens vækstplaner.

Kilde: FTF

Danmark for Velfærd

Blandt andet på baggrund af 2-procents produktivitetskravet i regionerne og regeringens planer om lav offentlig vækst støtter Danske Bioanalytikere initiativet Danmark for Velfærd, som siger stop til besparelser, og ja til velfærd. Du kan skrive under på www.danmarkforvelfærd.dk.

Danmark_for_velfærd_Skriv_under
Danmark for Velfærd er et samarbejde mellem de største organisationer i LO, FTF og AC.

Særligt benyttede sider på dbio.dk