dbio med i front i Europa: Bioanalytikere skal kunne arbejde i hele EU

Martina Jürs blev efter kampvalg valgt ind i bestyrelsen for bioanalytikerne i Europa: European Association for Professions in Biomedicial Science, EPBS. ”Bioanalytikere skal have samme uddannelsesniveau og nemmere kunne arbejde i EU,” siger Martina Jürs.

Nyhed
epbs_bestyrelse
Den nye bestyrelse i EPBS. Bagerst Paulo, Fernando Mendes, Portugal og Anneke Geurts-Moespot, Holland. Forrest Martina Jürs, Danmark, Marie Culliton, Irland og Sonia Daadoucha Perroud, Schweiz. Foto: Jane Fyhn

Af Niels C. Jensen, journalist

Den europæiske bioanalytikerkonference ”Continuous Professional Development” er netop blevet afholdt i Athen i Grækenland, bag konferencen står EPBS, som er den europæiske sammenslutning af bioanalytikere.

Det formelle EPBS-møde efter konferencen bød på kampvalg om to ledige pladser i EPBS’ bestyrelse. Og valget gik godt med dbio-øjne, det blev nemlig Martina Jürs fra Danmark og Sonia Daadoucha Perroud fra Schweiz, der vandt afstemningen og besætter de to pladser i bestyrelsen fremadrettet.

 ”Jeg synes, at det vigtigt, at bioanalytikere i hele Europa har et højt uddannelsesniveau, er synlige og anerkendes. Bioanalytikere er kun registret som teknikere på EU-niveau og ikke som bachelorer, som f.eks. jordemødre og sygeplejersker. Hvis bioanalytikere havde samme uddannelsesniveau og krav om autorisation i EU kunne faggruppen opnå et såkaldt Europæisk erhvervspas, som giver nemmere mulighed for at arbejde på tværs af landene,” siger Martina Jürs.

Brug for mere uddannelse i Europa

”Desværre er bioanalytikere i Tyskland, Spanien og Schweiz ikke uddannet på bachelorniveau som i resten af EU. Derfor arbejder vi i EPBS for at understøtte de lande nævnte i deres bestræbelser på at hæve uddannelsesniveauet,” siger Martina Jürs.

Hun vil, som bestyrelsesmedlem i EPBS, også arbejde for skabe netværk på tværs af de europæiske laboratorier, så det fremover bliver nemmere at komme på korte udvekslingsophold  i andre EU-lande.

På europæisk plan arbejder EPBS videre med visionen og ideen om bioanalytikeren som diagnostisk samarbejdspartner.

Særligt benyttede sider på dbio.dk