KMA på Hvidovre: Vi ville være bagud, hvis ikke vi fik hjælp fra DTU

På Hvidovre Hospital er bioanalytikerne glade for, at de kan sende op til 1.200 af deres prøver videre til DTU om dagen. Især nu, hvor antallet af prøver er på himmelflugt. DTU foretager hver dag op mod 10.000 coronaanalyser.

Nyhed

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

DBIO (205)
Alle prøver er anonymiserede. DTU modtager kun et prøvenummer. Prøvenummeret scannes ind i en forsendelsesliste, som DTU anvender som arbejdsliste. Når der er svar fra DTU, modtages svaret også i disse sendelister, hvorfra svaret kan trækkes automatisk over i laboratoriesystemet, som afgiver svaret til rekvirenten. Foto: Peter Sørensen

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital er en af de afdelinger, der sender prøver til analyse hos DTU.

”Vi sender ikke et fast antal hver dag. Det afhænger af, hvor mange prøver vi får ind. Henover sommeren har vi sendt omkring et par hundrede afsted om dagen. Her i august stiger smittetrykket og antallet af prøver igen, og vi er nu oppe på ca. 800 af de maks 1.200, som DTU kan analysere om dagen fra os,” forklarer Maria Wendelboe Forsberg, afdelingsbioanalytiker og ansvarlig for prøvemodtagelsen.

Afdelingen modtager flest prøver om eftermiddagen og aftenen, og prøverne sendes afsted til DTU fire gange dagligt.

Sender de mindst hastende

”Det er de prøver, der haster mindst, som DTU analyserer for os. Alle patientprøver fra hospitalerne og personalepodninger kører vi selv. Det gælder også podninger fra elektive patienter, der fx skal ind til operation, og som skal have et hurtigt svar. Når vi selv analyserer, er svartiden kortest,” siger Maria Wendelboe Forsberg.

De podninger, som pakkes og sendes til DTU, er dem, der er bestilt gennem almen praksis, medmindre det er fra personalepodninger.

DTU får kun prøvenummer

Bioanalytikerne scanner prøverne ind og opretter en sendeliste i et IT-system, som er udviklet til formålet. Prøvenummeret scannes ind. ”Vi sender ikke personnumre overhovedet. DTU modtager kun prøvenumrene. Når vi så får svar på prøverne, lægger vi dem ind i laboratoriesystemet, hvorfra de svares ud til patienter og personale,” forklarer Maria.

Hun vurderer, at prøvemodtagelsen bruger et par timer i løbet af dagvagten på pakning og forsendelse af prøver til DTU og tre-fire timer om aftenen. Når chaufføren har hentet kasserne med prøver, ringer en bioanalytiker fra prøvemodtagelsen til DTU og fortæller, at prøverne er på vej. En mindre gruppe er lært op i forsendelsesprocessen og varetager funktionen på skift.

Nye podepinde sparer tid

I foråret, hvor epidemien var værst, brugte fire personer en hel arbejdsdag på de prøver, der blev sendt videre. 

”Dengang brugte vi Eswabs til podninger, og de skulle afproppes og afpipetteres til et andet prøverør og tilsættes lysisbuffer, før de kunne af sendes. Lysisbuffer tilsættes for at inaktivere virus, da DTU ikke er klassificeret til at håndtere smittefarligt materiale,” forklarer Maria Wendelboe Forsberg.

Nu er der indført nye rør, hvor lysisbuffer er tilsat på forhånd. Personalet ude i podeklinikkerne tager prøven direkte ned i rørene.

”Vi slipper for hele den manuelle og tidskrævende afpipetteringsproces. Nu skal vi blot sikre, at podepinden har den rigtige længde,” siger Maria.

Podepindens længde er vigtig på grund af det apparatur, som skal analysere prøven.

”Den podepind, som følger med til de nye rør, som hedder NEST, kan knækkes to steder. Hvis den knækkes på det lave sted, er der kun en stump tilbage i røret. Det kan apparaturet godt håndtere. Hvis der sidder en lang podepind i røret, kan maskinen ikke komme til at afpipettere prøven. Når vi sender prøverne afsted, skal de helst være så klargjorte så muligt, så DTU ikke skal bruge tid på at fjerne podepinden. Det forsinker
prøvesvaret yderligere,” forklarer Maria Wendelboe Forsberg.

Hen over sommeren har afdelingen haft hjælp af hjemsendte laboranter fra universitetet, og nu er der ansat en studerende fire timer om aftenen, som hjælper med at udpakke, sortere og sende prøverne.

Uden DTU gik det ikke

Samarbejdet med DTU fungerer fint, mener Maria Wendelboe Forsberg.

”Vi har en god kommunikation, og de er meget imødekommende, hvis vi ringer og spørger, om de kan køre nogle af vores prioriterede prøver. Svartiden kan imidlertid være en udfordring. Specielt i de perioder, hvor vi havde rigtigt mange prøver, har DTU ikke altid kunnet leve op til en svartid på 24 timer.”

Men uden muligheden for at få hjælp fra DTU, ja, ”så tror jeg, at vi havde været meget bagud,” konstaterer Maria.

Særligt benyttede sider på dbio.dk