18-09-2019

Bioanalytikere på Gentofte: Vi vil rigtig gerne sortere affaldet

På Gentofte Hospital har de i to år afprøvet nye regler for sortering af skrald. Magdalena Andersen har som arbejdsmiljørepræsentant været afdelingens ”skraldedame”. Og det går fint, fortæller hun. Sortering er nu både nemt, mere intuitivt og hurtigt.

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Affaldssortering5197_web.jpg

En del emballage består af plast og papir og skal sorteres. Regionen har også udarbejdet et webbibliotek over skrald på hospitalets intranet. Foto: Sine Fiig

 

Vi er i et af Nuklearmedicinsk Afdelings injektionsrum. Magdalena hiver en skuffe ud og tager en større, aflang pose op. Inde i posen, som er af plast, er der en anden, mindre pose, som indeholder selve udstyret, et sæt slanger til en injektionsrobot, som doserer sporstof til patienter. Også den er i plast.


”I Nuklearmedicin har vi rigtig meget plastaffald, en del papir og også nogle kemikalier. Men plast fylder mest. Det kan vi se nu, hvor vi er begyndt at sortere. I hvert arbejdsrum har vi en spand med et gråt klistermærke, som vi smider plastaffald i. Den bliver hurtigt fyldt, så vi er blevet meget opmærksomme på de store mængder, ” fortæller bioanalytiker Magdalena Andersen.

 

"Mine kolleger er meget miljøbevidste"

Magdalena Andersen var arbejdsmiljørepræsentant, dengang Region Hovedstaden som et projekt indførte nye regler for sortering af skrald på Gentofte Hospital. Fra efteråret skal de øvrige hospitaler i regionen i gang med samme øvelse.


Regionen har et mål om at øge genanvendelsen af affald. I 2019 skal 30 % således omdannes til genbrug. I 2035 er målet hele 80 %, kan man læse i planen ”Affald som ressource” på regionens hjemmeside. Og med 40 tons affald fra regionens hospitaler hver evig eneste dag er det noget, der vil kunne batte i miljøregnskabet.

Bioanalytikerne i Nuklearmedicin har taget godt imod det nye affaldssystem.

”Mine kolleger er meget miljøbevidste. De vil gerne sortere og er især opmærksomme på plast. Vi sorterer jo også derhjemme, så det ligger allerede i baghovedet hos os,” siger Magdalena.

 

 

Skraldedamen

Da hendes afdeling skulle starte med på den nye måde at sortere på, blev Magdalena Andersen som arbejdsmiljørepræsentant inviteret til et møde, hvor to projektansvarlige fra regionen gennemgik reglerne.

 

På to efterfølgende personalemøder forklarede hun kollegerne om farvesystemet for de forskellige kategorier af affald. Plast har fx en grå, mens papir er blå, og farverne er markeret med klistermærker med tekst, så det er let at finde og skelne mellem. Hun viste dem, hvilken emballage der skal i hvilke containere. Det var også hende, de kunne spørge, hvis de kom i tvivl om noget.


”De kaldte mig for skraldedamen,” siger Magdalena med et stort smil.
Regionen har også udarbejdet et webbibliotek over skrald på hospitalets intranet. Alle mulige typer af affald er afbildet på fotos med tekst og farvekode. Magdalena slår op og viser frem. Alt tænkeligt affald er her. Såvel typisk hospitalsaffald som kanyler, patienttøj og medicin som dagligdags tebreve, drikkeglas
og lommeregner. Og billedsamlingen opdateres løbende.

 

Skvulper det?

Magdalena fremhæver det intuitive ved skraldesystemet. Er man i tvivl om en rest flydende medicin skal smides i bøtten til risikoaffald eller til almindelig dagrenovation, er tommelfingerreglen ”Skvulper det?” Så skal den i risikoaffald. Ellers ikke.

Ved blodprøver er reglen, at alt over 100 ml skal i risiko, resten i almindelig renovation.

”Tidligere smed vi alt for meget i risikoaffald, fordi vi var i tvivl. Nu er det mere intuitivt og let at afgøre,” siger Magdalena Andersen.

Og selvom både risiko- og det almindelige affald i sidste ende havner på forbrændingen, er der penge at spare for regionen. Risikoaffaldet skal nemlig emballeres og forsendes på en særlig sikker måde, som koster både arbejdskraft og penge.

Tager ikke tid fra patienten

Bioanalytikerne oplever ikke sorteringen som tidskrævende og besværlig, mener Magdalena Andersen.
Måske også på grund af reglen om, at når de er i gang med en patient, ja, så skal de ikke bruge tid på at sortere.

Ligesom den tidligere opdeling af plastik i hård og blød plast er afløst af én spand til det hele, og at ALT papir nu kan kastes i makuleringsspanden.
 
”Det har været en stor lettelse,” siger Magdalena Andersen.

Og er de i tvivl, skal de ikke stå og tænke over, hvor den her dims nu skal puttes hen.

”Er du i tvivl, så er det i almindeligt affald. Det skal være nemt. Så giver det mening,” konkluderer hun. 
 

 

 Affaldssortering5236.jpg

Når spanden med plastaffald er fyldt, går bioanalytikerne ned i et aflåst skralderum og tømmer over i en større bøtte. Farvemærkningen er også gennemført her. ”Det er rart, at rummet ligger uden for afdelingen. Så lugter det ikke hos os,” siger Magdalena Andersen. Foto: Sine Fiig

 

 Affald

 

HUSKEREGLER FOR AFFALDSSORTERING I REGION HOVEDSTADEN

•Affald kan kun genanvendes, hvis det består af rene materialer.

 


•Det betyder, at vi ikke kan indsamle kompositmaterialer, at materialet ikke må være beskidt eller indeholde rester af mad, patienters indvortes væsker, medicin eller kemikalier.
 
•Er dette tilfældet, skal affaldet bortskaffes som dagrenovation.
 
•Er der tale om affald med madrester eller rengøringsmidler/sprit, kan affaldet genanvendes, hvis det skylles en gang med koldt vand.
 
•Papir kan rives over, men må ikke indeholde lim. Lamineret papir kan ikke rives over og bortskaffes
som dagrenovation.
 
•Plastdunke og -flasker, der har indeholdt rengøringsmidler eller sprit, kan genanvendes, når de har været skyllet en gang med koldt vand. Der sættes et kryds med kuglepen over faremærket, eller det fjernes helt.
 
•Hvad er en medicinrest? Der vil altid være dråber tilbage både i poser, slanger og hætteglas. Der er først tale om en rest, når man ryster flasken/posen, og det skvulper.
 
Kilde: Region Hovedstaden 
LinkedIn Email Twitter